Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. Kendeordene. Det bestehite: fælleskôn de,
intetkön dat, flertal de. Det ubestemte: fælleskôn æn,
intetkön æn. Intetkön skal også kunne hedde æt, hvilken form
rigtignok forekommer mig noget apokrytisk, men måske den
er lånt af dansk.
13. Udsagnsordenes böjning. Böjningsmönster
Nutid Fortid Bydemåde
ek ben bon ben
du benst bonst
he bent bon
vi 1 J
’M se 1 bent > bonnen
Navneform bennen. Tillægsform (lidende) bonnen.
Fremtid: ek ! ! bennen.
( sal \
For tydeligheds skyld anfører jeg bojningsmønstret
endnu en gang med Tuxens betegnelse:
bin binnen
bünnen.
ik bin biin
du binst bunst
he bint bitn
vi
ji > bint bünnen.
se
14. Om hojningsmærkerne i flertallet. At alle
personer i flertallet af fremsættende nutid ende på en
tandlyd, har plattysk her og andensteds (f. ex. i Ditmarsken)
tilfælles med de tre nedergermaniske oldsprog1), hvor det
ligeledes er tilfældet: oldsaxisk bindad, oldengelsk bindad,
oldfris. bindath i alle tre personer. På oldsaxisk, oldengelsk
og formodentlig på oldfrisisk have i fortidsformen alle tre
personer n (un, on, en), oldsax. bundun, oldeng. buudun,
bundon, oldfr. f. ex. hulpon. Denne form for flertal af nutid
og fortid er altså meget gammel; den gælder ikke for
hollandsk. hvad enten den nu ikke har strakt sig til alt neder-
*) Sml, Rask, Frisisk Sproglære, fortale side 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
