- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Fjerde bind /
150

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skikket dertil end pastor Bj.: som Islænding har han en
praktisk indsigt i sproget, som vi andre tit må savne, som
forhenværende arnamagnæansk stipendiat har han den fornødne færdighed
i at læse handskrifter, og som teolog og spesialist i middelalderlige
teologiske skrifter har han kunnet give henvisninger til den hellige
skrift og de latinske originaler, der i höj grad letter forståelsen
af de islandske tekster; i det mindste har anmælderen mange
gange haft nytte af dem.

Den störste part af bogen optages af AM 677, der des værre
ikke er trykt med bevarelsen af forkortelserne, men hvor det,
„sem bundiS var, hefir veri3 prentaô me3 skåletri11. Ja således
står der på side I, men side XVII står der: „pott pf og nf hali
veriô dregin saman i eitt, på hefir eigi veri3 gerS grein fyrir
pvî; eins må vel vera a3 eigi hafi åvallt veriS prentaS me3
skåletri l e3a e, parsem pa3 var dregi3 saman vi3 (5 i hdr. i
henni hefir og åvallt veri5 prenta5 Cl(Jl parsem i 677 sto3 n.
og OC parsem i peirri bök sto3 l31)“. Det er en af de
besynderlige inkonsekvenser, hvoraf bogen lider, ti småordene kan tit
være af stor interesse i fonetisk henseende; i AM 237 er det f. eks.
nætop tilfælde med eigi, idet eigi og mikill er de eneste ord,
hvori det ubetonede t skrives med i og ikke med e. Ofte skrives
der i 677 OC og eigi helt ud, men hvor det sker, kan man ikke
sé af pastor Bj.’s bog. I fortalen burde der ligeledes været
gjort opmærksom på, at OD, t og f gengives med de tilsvarende
latinske bogstaver2), samt at der på de fleste (hvorfor ikke alle?)
steder er trykt store begyndelsesbogstaver i egennavnene, uagtet
hdskr. har små3). Blandt andre ting, der burde have været
anført i fortalen, skal jeg nævne, at p, og e ikke havdes i
kursiv i trykkeriet, hvorfor f. eks. : gf gengives ved gfbf (331)
eller g?;pf (71la), men hvorfor ml snart gengives ved meler (l9)
og snart ved mêler (l19), er ikke godt at indsé. Ligeledes burde
det have været bemærket, at r trykkes med antikva, hvad enten
det er sammenslynget med det foregående bogstav eller ikke,
side 329 gengives håndskriftets liiaata i den trykte tekst ved
hiarta. På nogle punkter har pastor Bj. foretrukket en ukorrekt
betegnelsesmåde for en korrekt, som ikke kunde volde nogen
typografisk vanskelighed, således skrives svå og sér i hdskr. i
regelen s og s, men hvorfor er det næsten altid gengivet ved
frø4) og fer? ellers gengiver pastor Bj. jo hdskr’s s ved s. Kort
og langt y betegnes i hdskr. i regelen ved y og ÿ, men i Leifar

’) s. 56,0, 9225, 87’ o. fl. st. har pastor Bj. dog gengivet hdskr’s ‘J
ved og.

2) OD bruges dog f. eks. 982B, 10326, 193 o. il. st., ligesom f bruges i
nogle kapiteloverskrifter.

3) de små begyndelsesbogstaver er bevarede s. 936, 1043, 12115, 1336
. og flere steder.

4) Side l9 står der dog rigtig smx.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr4/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free