Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I hr. N.’s § 65 er alting skrevet tid af W.’s § 60, også de
mindre rigtige former fjctncli, fjandr. At ordet i det
ældsoe islandske prosasprog har å : fjândi, fjdndr,
har Wimmer selv fremhævet i oldn. læsebog 2 s. xvi
og oldnordisk formlære til skolebrug § 41.
— § 68 er alting skrevet ud af W.’s § 70.
— § 71 er alting skrevet ud af W.’s § 71, 72.
— § 72 ere alle exx. skrevne ud af W.’s § 74.
— § 73 er alting skrevet ud af W.’s § 73.
Læseren mener vist, at ovenstående fortegnelse både er lang
og ensformig. Anm. mener det samme, men det var ham ikke
muligt at göre den kortere eller at indbringe mere variation deri,
når nogenlunde fuldstændighed skulde forliges med billig
hensyntagen til tidskriftets plads. Absolut fuldstændighed har anm.
desværre ikke kunnet opnå, men han har, for ikke at blive
altfor vidtløftig, måttet forbigå flere paragraffer og afsnit, hvor en
længere udvikling vilde have været nødvendig for at belyse hr.
N.’s metode. Men læseren må ikke tro, at de ikke omtalte
paragraffer skjule nogetsomhelst væsentligt i retning af nyt stof
eller selvstændig iagttagelse. I adskillige af de ikke nævnte §§
står der slet ikke andet, end hvad hr. N. allerede har anført
andensteds i sin bog (man jævnføre f. ex. hr. N.’s §§ 32, 43,
54, 62, 69 med hans § 10, 2), og störstedelen af de øvrige
indeholder kun indledende bemærkninger t-il deklinationsparadigmerne
og lignende ting, som ere fælles for alle oldnordiske
grammatiker. Kun et par enkelte steder (s. 34, 48—49, 57) anfører
hr. N. nogle ganske få citater af håndskrifter og texter som
støtte for sine opgivelser, og hertil vilde der naturligvis ikke være
noget at sige, hvis ikke det par ubetydelige småting dannede
en så besynderlig contrast til den uhyre stofmasse, som han har
skrevet ud af Wimmers bog.
Men foruden de hidtil omtalte er der endnu enkelte afsnit
tilbage, som indeholder adskillige ord, som ikke findes hos
Wimmer. Som de interessanteste af disse fortjene § 56, 6 — 7,
§ 63, 1, § 70 at nævnes; de indeholde rækker af ord, der böjes
resp. som klceöi, (riki), liani, gata. Wimmer opfører i sin gramm.
pâ de pågældende steder kun få exx. på ord, der böjes efter de
ovennævnte mønstre, da sådanne jo findes i sproget i så
overordentlig stor mængde, at enhver ved et kvarters tid at blade i
en ordbog vil kunne samle exx. i hobetal. Hr. N. har ikke skyt
at påtage sig en slig ulejlighed, og det vilde være uretfærdigt
at nægte, at hans flid har båret frugt. Han har ialt fundet 21
ord, som ikke står hos Wimmer. Men, som antydet, ved at
anvende ca. en time, vilde hr. N. have kunnet finde langt over 100.
Wimmer anfører böjningen af nomina propria sammen med
appellativernes flexion. Det er da. en selvfølge, at hr. N. i sin
grammatik behandler egennavne i et særligt afsnit, men hans
metode er iøvrigt ganske den samme som i det foregående, og
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
