Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørger man nu, om man fra andre sider kender noget
til en slags munkevæsen eller lignende til guder indviet
afholdende liv, der efter Carpentrasindskriften også må omfatte
kvinder (ti at oversætte N’i’an ved „præstinde" forbydes
allerede ved Herod. II, 35 ïqëtui /.iir ovSsfiia w tgaevo;
&SOV ovre ftijiér/ç, avdgeç Si navTiov rs y.al naaécov), så have vi fra
Porphyrius (Miiller fragm. hist. græc. ed. Didot III, 497)
beretning om asketer ved de ægyptiske templer, der levede
adskilt fra folk, sov på palmeblade og hverken drak vin
eller spiste fisk (hvilket sidste synes at stå i nøje forbindelse
med Osirismyten). Senere er det ved nogle græske
papyrusruller, for størstedelen stammende fra Memphis, blevet bevist,
at der i den ptolemajiske tid har i Ægypten eksisteret et
fuldstændig organiseret munkevæsen og klostervæsen, hvorfra
vel Weingarten med rette udleder det kristne munkeliv.
Medlemmerne kaldtes k«to*ot, iyxåroxoi, reclusi, „de
fastholdt e“ ; de turde ikke forlade deres selle, talte kan med
folk gennem en lille åbning (Sià tov &vqiS/oi), levede for
størstedelen, om de end ikke vare tvungne til absolut fattigdom,
af hvad der blev givet dem af slægtninge, andre folk eller
fra templet, hvorved de levede; men dette sidste var efter
et bønskrift fra den tid at dømme ikke ret meget: daglig
3 små brød og årlig 1 metretes sesamolie og lige så meget
kikiolie, og selv dette blev ikke leveret dem regelmæssig.
Men det er næppe tvivl underkastet, at denne indvielse
til gaderne går langt længere tilbage i tiden. Hvordan det
må forstås, når Herodot II, 54 taler om 2 yvvoiixsq îgeïai,
der bleve røvede af Fojniker, og af hvilke den ene senere
skulde have lagt grunden til oraklet i Dodone, eller om
kvinder åficfinoknvovauL (smlgn. Her. II, 56), kan være uvist,
skønt det vel ikke var umuligt, at netop sådanne passende
kunde betegnes med navnet monkha. Men i Num. 6, 1—21
synes det mig, at der er antydning af, at tingen har været
kendt længe i Ægypten også under form af et til guden
indviet liv, hvortil knyttede sig bestemte løfter. Det nævnte
sted giver Moses lovene med hensyn til den såkaldte T’y},
både hvad de skulle iagttage og afholde sig fra, og hvorledes
de igen bleve løste fra løftet, når den tid, de havde for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
