- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Fjerde bind /
259

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Førtidige eller for det Eftertidige. Saaledes forholder det
sig jo bl. A. med Aorist Optativ i hypothetiske
Betingelsessætninger; udenfor de faa og spredte Tilfælde, hvor den
forekommer om det Forbigangne (Unders. S. 164 ft’.), er den her
altid brugt ikke om den egentlig nærværende, men om den
fremtidige Handling. Og saaledes maa det da i samme Art
af Sætning ogsaa forholde sig med Aorist Indicativ. Men
medens en Antagelse af noget Forbigangent eller Nærværende
jævnlig maa komme i Modstrid med den givne Virkelighed,
lægger Fremtiden ikke let saadanne Hindringer i Veien for
Tanken: Fremtiden kan man tænke sig saa omtrent, som
man lyster. Antagelser 0111 noget Fremtidigt er der
saaledes ikke let Anledning til at betegne som stridende mod
den givne Virkelighed, og her har derfor paa Græsk
Opta-tiven (baade Aorist og Præsens) et næsten ubegrændset
Spillerum, medens der saa godt som aldrig vil blive Brug
for Indicativ, og det lige saa lidt for Imperfectum som for
Aorist. Kun i eet Tilfælde kan der egentlig være Tale om
at sætte en hypothetisk Betingelsessætning, hvis Indhold
hører Fremtiden til, i Indicativ, nemlig hvor der foreligger
et bestemt Forsæt om ikke at realisere den (til Betegnelse
af andre Nuancer havde man at i’fieUov); men i hvor ringe
Omfang dette Motiv kunde faae Leilighed til at gjøre sig
gjældende, kan man sige sig selv, især naar man betænker,
at en Betingelse ogsaa kan udtrykkes i anden Form end
Bisætningens, f. Ex. ved et Participium (hvorom senere).
Enkelte Steder finde vi maaskee Spor af det omtalte Motivs
Virksomhed, som f. Ex. (rigtignok i Imperfectum) Arist. Av.
1221 ft. à(jtt y oi<T&a rov&’, ’011 Sixciivtcct av Àîjqcô’Eto’« nacrùv ’IqISmv
ané&aveç, sl TÎjÇ (iijtaç tTvy/arsç; („hvis du fik din Ret, hvad
du dog ikke skal faae“; Hovedsætningen kan vist ialtfald
med Sikkerhed forstaaes om Fremtiden — sml. Optativen
boph. El. 582 f. Et y<’o ytsvovfÅfi ciAÅov avr a).).ov. av toi nÿioTr)
xtuvoiç av, et dlxT/ç ys rvy/dvoi-■ — ) ; men der kan her dog ogsaa
tænkes paa den Behandling, som Iris i det Hele ikke faaer.
At altsaa Aorist Indicativ i denne Art Sætninger ikke spiller
nogen Rolle, kan neppe være paafaldende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr4/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free