Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tidige1); der foreligger imidlertid hertil ogsaa en fuldkommen
fyldestgj ørende Grund. Som Betegnelse for den momentane
forbigaaende Handling er Aoristformen efter sin Natur,
ogsaa hvor den ikke ved Augmentet er fra først af stemplet
som Præteritum, ikke skikket til at bære Forestillingen om
en egentlig Nutid, hvilken Forestilling jo overhovedet kun
kan fastholdes ved at det Nærværende tænkes netop som
varigt; Nutidsforestillingen maa af sig selv falde enten til den
ene eller til den anden Side af Aoristformen. og denne
bliver saaledes factisk og indirecte til Udtryk enten for det
*) Ogsaa paa saadanne Steder som i den pseudoplatoniske Minos p.
313 C—314 A (sml. dial. de just. p. 373 D—E), hvor en Afvigelse
fra den sædvanlige Sprogbrug neppe vilde blive betragtet som en
Sag af synderlig Vigtighed, kan Aoristet nogenlunde forstaaes om
det virkelige Fortidige. Paa en egen Maade forholder det sig med
Lys. XII, 34 (tptye f)Vj, ri avj si xal àôsXcpol ovteç èrv/Bts avtov tj xal
vlel;; åmnijriiploao9c ;). Man har her vel nok været lidt fox- rask
ogsaa med at rette sm^ere til det dog lidt fjerntliggende érvyxavtre
(til at rette Hovedsætningens dnetpinpioao&ë til a7teipijqii^o&e seer jeg
slet ingen Grund, undtagen det skulde være for Selskabs Skyld);
men de Steder, som Frohberger (d. v. s. i den store Udgave; thi
i den senere mindre retter ogsaa han med Kayser Aoristerne til
Imperfecter) anfører til Støtte for Itvyirt — idet han forøvrigt
ogsaa tænker sig en forstærket Henførelse til Fortiden —, slaae
rigtignok ikke til; thi Eur. Andr. 216 kan l<r/s> — saavel som
Hovedsætningens ïxteiva; og evçi&iis — meget godt opfattes som
virkelig fortidigt („havde faaet tilægte11), og i Æschin. I, 79 er
der, nærmere beseet, baade i Hoved- og Bisætningen utvivlsomt
Tale om en virkelig Fortid (nemlig om de § 77 omtalte åiawtjipiaei;
ir tope drjfiois). Derimod bør det maaskee komme i Betragtning, at
ligesom «J/®, tù/oi/ui og tv/etv med Præsens Participium væsentligt
fungere som Conjunctiv, Optativ og Infinitiv i Præsens (f. Ex.
Conjunctiven Plat. Resp. p. 332 B, Xen. Cyr. IV, 1, 17, Optativen
Plat. Parm. p. 133 B, Phædr p. 243 C, Infinitiven Soph. Aj. 88,
Plat. Phæd. p. 87 E), saaledes fungerer ogsaa itu/or med Præsens
Participium væsentligt som Imperfectum (s. Kriiger t. Xen. An. I,
10, 3; hvysr uiv staaer f. Ex. VII, 1, 2, og saaledes jævnlig i
historisk Beretning). Naar altsaa hos Lysias ôvttç hv/ete kan siges at
være væsentligt det Samme som î)tt, bliver der intet Abnormt i
Formen (sml. med Hensyn til Hovedsætningens Aoristform
Optativen Plat. Phæd. p. 89 C tyvi’/ liv, et ov tXijv....., Iroÿxor ar noitj-
oaiftiiv xrh. ; ogsaa hos Lysias skulle jo Dommerne først dømme
senere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
