Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er omtrent 100 år ældre end de hidtil kendte. S. 41—46,
F. Lindn er, Ein französisches Breviarium des 15.
Jah/r-Jmnderts. S. 49—51, C. Lion, Zur franøosvschen Schullectiire.
S. 52—59, O. Knauer, Zweifel und Fragen. K. foreslår at
fremme tankeudvekslrager mellem moderne filologer ved hjælp af
en art videnskabelig „Fragekasten11, og gör selv et förste forsøg
ved at henlede opmærksomheden på flere steder hos nyere
forfattere, som intetsteds findes tilfredsstillende forklarede. Dette
forslag fortjener opmærksomhed. S. GO—70, L. Spach,
Riiclc-hliclce auf die neuere franz’osische Li ter a tur. S. 71—112,
Kritische A’iizeigen (særlig interessant, og lærerig er W. Först er’s
anmeldelse af Chabaneau’s Histoire et Théorie de la conjugaison
française). ZeitscJiriftenschau (meget omhyggelig).
Programm-sehau. H. Müllendorff, Bibliographie.
I, 2. S. 161—-85, E. Lombard, Etude sur Alexandre
Hardy. Begyndelsen af en godt skrevet monografi over denne
forløber for det 17de århundredes store dramatikere; som L.
godtgör, fødtes Hardy omtr. 1570 og var således en samtidig af
Lope de Vega, med hvem han iøvrigt kappes i frugtbarhed, idet
han i løbet af 30 år (1593—1623) skrev ikke mindre end 500
stykker. L. viser blandt andet, at Corneille i begyndelsen er
langt mere påvirket af Hardy, end man i almindelighed er
til-böjelig til at antage. Korrekturen af denne afhandling lader
noget tilbage at ønske. S. 186—223, W. Mangold, Æoliére’s
Streit mit dem Hôtel de Bourgogne. M. gennemgår korteligt
Molière’s og hans troupes forhold til l’Hôtel de Bourgogne fra
1658, da Mol. tog bolig i Paris; som bekendt vidste han stadigt
at hævde sin stilling, og la troupe de Monsieur overflöjede endog
fuldstændigt sin medbejler. Stridighederne mellem
skuespillerselskaberne kulminerede med opførelsen af l’Ecole des femrnes
(1662), og M. bestræber sig for at give en detailleret fremstilling
af dette stykkes fremkomst og betydning. Begyndelsen af denne
afhandling er skrevet på en livlig og underholdende måde, og
M. lægger et så betydeligt kendskab til den tids dramatiske
litteratur for dagen, at enhver ven af Molière — og hvem er
ikke det? — vil læse hans studie med udbytte. Fortsættelsen
vil forhåbenligt følge snart efter. S. 224—230, O. Sehulze,
Grammatisches und Lexikalisches. I. Enkelte gode
bemærkninger, nærmer sig forresten stærkt til „pindehuggeri“. S. 231—33,
E. Stengel, Die Briefwechsél Voltaire’’s mit Landgraf
Friedrich 11 von Hessen. Kritische Anzeigen. Zeitschriftenschau.
Det righoldige og afvekslende indhold af disse hefter lover godt
for fremtiden, og vi ere overbeviste om, at tidskriftet vil blive
af stor betydning for den moderne filologi.
København i marts 1880.
Kr Nyrop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
