Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar Plautus saa ene i den latinske Litteratur, og Texten
er saa daarlig overleveret, at nødvendig Meget maa være
usikkert; men Overleveringen tyder paa, hvad der ogsaa har
indre Sandsynlighed, at Sproget ikke har havt den Fasthed
og Bestemthed som i Ciceros Dage. Der har sandsynligvis
i Brugen af forskjellige Former været en Vaklen, som
Udgiveren ikke er berettiget til at udslette. Man kan ikke
noksom rose den Omhu, hvormed tyske Philologer i den
nyeste Tid søge at fastsætte Plautus’ særegne Sprogbrug;
men Materialets Utilstrækkelighed har vistnok ofte ledet
dem til overilede Slutninger og bragt dem til at gjøre Kløften
imellem Plautus’ og de senere Tiders Sprog større end den
er. Dette kan tildels siges om en ganske nylig udkommen
Bog: P. Langen, Beiträge zur Kritik u. Erklärung des
Plautus (340 Sider). Dette Værk bar sin Fortjeneste i de
righoldige og velordnede Samlinger og i en vis Skarphed i
Tanken, hvorved det ofte er lykkets ham at præcisere
Plautus’ Sprogbrug baade i grammatikalsk og i lexikalsk
Henseende; men af og til skyder han ogsaa forbi Maalet, som
naar han mener, at tandem skulde betyde „wirklick“, eller
paastaar, at ve hos Plautus snarere er en kopulativ end en
disjunktiv Partikel, at enim er „ausschliesslich
Betheuerungs-partikel (= hercle, pol, edepol)“, at der skulde være Forskjel i
Betydningen imellem nunciam i ét Ord og nunc iam i to, eller
mellem quam si og quasi efter tam. Der kan sikkert paavises
Forskjelle imellem Plautus’ og Terents’ Sprogbrug, men Langen
anser sig altfor ofte i Stand dertil, som naar han mener, at
nempe skulde bruges paa en forskjellig Maade hos disse to
Forfattere. Overhovedet er han tilbøjelig til at hænge sig i
ubetydelige Afvigelser i Udtrykket hos andre Philologer og
finde en forskjellig Opfattelse, hvor der i Virkeligheden er
Enighed, som naar han paastaar, at verum i Svar ikke bør
oversættes ved „Ja1-, men „Det er sandt‘:, fordi der skulde
underforstaas est, hvilket Ord rigtignok aldrig sættes til. At
han har anvendt en stor Del af sin Bog paa at kritisere
min Udgave, vilde være mig en større Behagelighed, hvis
han ikke saa ofte havde misforstaaet mig, og hvis han
havde ført sin Polemik i en anden Tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
