Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kritiske Bemærkninger til Plautus
af i. L. Ussing.
De Bedømmelser, som de udkomne Dele af min Plautus have
faaet i den tyske Presse, have for en stor Del været holdte
i en saadan Tone, at de fritog mig for ethvert Gjensvar.
Hvad der i denne Henseende forekom mig nødvendigt, har
jeg fremsat i Fortalen til 2det Bind, som jeg maaske tør
antage ikke er ubekjendt for dem, der læse denne
Afhandling. En Udgiver af Plautus tør, i alt Fald paa
Videnskabens nuværende Standpunkt, ikke haabe at kunne
gjen-give denne Forfatter i sin oprindelige Renhed, men han bør
samvittighedsfuldt nærme sig dertil. Vejen dertil er ikke
altid at spørge om, hvad der er skjønnest i æsthetisk
Henseende. Det er ikke sagt, at vor Tids Dom er den samme
som Plautus’ var; ja jeg tilstaar, at mange af de æsthetiske
Rettelser, som tyske Kritikere have forlangt, for mig have
set ud som det Modsatte. Lige saa lidt fører det til Maalet,
naar man tilskjærer Texten efter tvivlsomme metriske og
grammatiske Regler. Plautus’ Metrik kjendes kun fra ham
selv; hans Versifikation er i Regelen fortræffelig; men hvor
tør vi paastaa, at den altid har været, hvad vi vilde kalde
korrekt? Man huske paa Göthes Hexameter med Ί Fødder!
Og Horats’ Ord om Plautus’ Skjødesløshed tør dog ikke
rent forkastes. Det er bekjendt nok, at den ’ dannede
latinske Udtale ikke yndede Vokalsammenstød eller Hiatus;
men det er ogsaa bekjendt, at Cicero siger, at de gamle
Digtere ofte tillod sig Hiatus, og Overleveringen viser, at
hos Plautus er Hiatus ganske i sin Orden i Versenes
Hovedcæsur og Diæresis, ligesom ogsaa efter Enstavelsesord og
uden Tvivl i flere andre Tilfælde. Hvilke disse ere, og hvor
Grænserne maa drages, er endnu ikke fundet; det er derfor
i Videnskabens Interesse, at Udgiveren lader Hiaterne staa
ikke blot, hvor de ere sikre, men ogsaa hvor de ere
tvivlsomme. I saadanne Tilfælde har jeg i Anmærkningerne gjort
opmærksom paa dem, og anført Maaden, hvorpaa de kunde
fjernes. Det er dette, de tyske Kritikere kalde min
„For-kjærlighed for Hiatus.“ Hvad det speciel Sproglige angaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
