- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
88

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

egen Arkitektur; Dantes f. Ex. er et umaadelig højt og smalt
Taarn, der endda har en dyb Kjælder under sig, Alting er
anbragt i det efter sit Forhold til Himlen eller Helvede,
Jorden derimod er for bred til at faa Plads deri. Homers
Verdens-Anskuelse er en bred Bygning med to Etager.
Forneden have vi Jorden og Menneskelivet, herlig og
mangfoldig skildret som hos ingen anden Digter, skarpt og realt
opfattet, hvor det gjælder Hjemlandets Liv, som Digteren
kjendte af eget Øjesyn, fantastisk og æ ven tyrligt, jo længere
Øjet svæver ud imod Verdens Horizont. Foroven
Gude-verdonen: det er kun en enkelt Familie, men da alle
Forhold og Skikkelser deroppe ere langt større end paa Jorden,
er Bygningens øverste Etage alligevel lige saa bred som
den nederste. At Guderne ere større og skjønnere, mægtigere
og lyksaligere end de Dødelige, saa herlige som disse end
kunne være, det kommer tydelig nok frem hos Homer; et
Spørgsmaal er det derimod, hvem der tilsidst ere de
vigtigste, Mennesker eller Guder. Beboerne af den øverste
Etage kunne dog ikke undvære dem i den nederste; naar
Krigen mod Troja staaer paa, have Guderne intet Andet at
tænke paa eller tale om eller give sig af med end Krigen
mod Troja. Den fremkalder Tvistigheder, Rænker og Kamp
imellem dem deroppe; ad mangehaande hemmelige eller
aabenbare Veje, ad Fortrappen og ad Bagtrappen, gribe
Gudefamiliens enkelte Medlemmer ledende ind i Jordens
Forhold, krydse hinandens Planer og forstærke Kampen paa
Jorden. I Forhold til hinanden indbyrdes ledes Guderne af
de selvsamme Følelser og Lidenskaber som Menneskene i
deres indbyrdes Forhold: Klager og Beklagelser, Harme og
Hævnlyst, List og Eftergivenhed taler ganske det samme
Sprog i Himlen som paa Jorden.

Da Verden i Løbet af nogle tusinde Aar har været
fortrolig med den Homeriske Poesi, har man vistnok for det
Meste ophørt med at forundre sig over. den Homeriske
Verdensanskuelses særegne Konstruktion. Og dog er der
ikke En iblandt os, som formaaer at indlogere sin egen
Verdensanskuelse i den, uden at der bliver altfor megen
Plads paa nogle Kanter, altfor lidt paa andre. Et Begreb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free