Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verden har lagt sig om den Helts Navn. hvis Snildhed
allerede var i Folkemunde fra den troiske Krigs Tid, og om
hvis Rænker og Paafund det var Folkets største Morskab at
høre fortælle, og at saaledes Billedet af den vidt
omflakkende, i Farer forsøgte, derfor ogsaa taalmodige,
besindige, paa Guderne stolende og selvbeherskende Karakter
efterhaanden har dannet sig.
Den Homeriske Digtning kan med Hensyn til dens Plads
i den litteraturhistoriske Udvikling sammenlignes med et
geologisk Lag, der indeholder baade nyere og ældre
„Dannelser". Hovedbestanddelen af Laget bestaaer af Livs- og
Natur-Billeder, opfattede paa første Haand af Digteren, brede
Reflexioner, udgaaede fra hans Tanke, men lagte i Munden
paa en eller anden af Digtets Figurer. Men iblandt disse
løsere og forholdsviis nyere Dannelser findes der Knolde af
haardt Stof og besynderlige kantede Former, som tilhøre
ældre Tilstande. Mange saadanne Knolde ere formodentlig
opløste i de nyere (egentlig Homeriske) Lag paa en saadan
Maade, at Stoffet vel er bevaret i dem, medens det er
umuligt at sige noget om deres oprindelige Form. Men paa
adskillige Steder finder man endnu Elementer bevarede, som
tage sig besynderlig afstikkende ud imellem det Stof, i
hvilket de ere aflejrede. Saaledes hine Æventyr, som Homer
har samlet sammen paa ét Sted ligesom i et Magasin; saaledes
ogsaa enkelte Træk, som ikke have nogen egentlig
æventyr lig Karakter, medens der dog er noget vist fast afsluttet,
skarpkantet ved dem, som ikke ligner den øvrige Homeriske
Poesi, f. Ex. Fortællingerne om Penelopes Væv (Morgenrøden?),
som hun bestandig skal gjøre færdig, men bestandig atter
river op; eller om Bueskydningen, ved hvilken Odysseus
gjenkjendes, hvilket da ogsaa forudsætter, at han er kommen
ukjendt, som Tigger, til sit Hus; eller Teiresias’s Befaling
til Odysseus om, at han, naar han tilsidst er kommen til Ro
i sit Hjem, skal tage en Skibsaare og gaae med den til Folk,
som kjende saa lidet til Søen, at de antage den for en
Kasteskovl, hvorpaa han skal forsone Poseidon med Offer.
Slige kjærnefulde Træk fremtræde som det uopløste Materiale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
