Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men de vinde let deres Glands igjen ved en Forherligelse
fra Guddommen. En Konge er for ham en Konge, og
Gudernes Yndling kan aldrig blive en Stodder. Men beroer
denne Egenskab ved de Homeriske Digte ikke netop paa, at
Digteren staaer i en vis Afstand fra sit Stof og seer det i
en fo’’tonende Fjernhed, som vel er til Gavn for den ideale
Glands i hans Skildring, men som kan svække Indtrykket af
det arbejdende og kæmpende Livs Pulsslag? Endog en
moderne Romanforfatter sørger jo gjerne for, at hans Helt
til Slutningen faaer Arven, som for det Meste er meget
klækkelig; hvor meget mere da ikke Homer, med hans
overordentlig udviklede Sands for Rigdommens Goder! Odysseus
havde jo mistet hver Stump, som ban førte med sig fra
Troja, og hjemme havde Bejlerne tæret paa hans
Velstand ; men han maa have Erstatning, ja meget Mere i
Erstatning end det, som han har mistet1). Phaiakerne ere i
Sandhed utrættelige i at give ham Foræringer. Allerede den
anden Dag, han er hos dem, før de endnu kjende hans Navn,
siger Alkinoos i Forsamlingen (8, 390):
Tolv stormægtige Drotter med Konningemagt over Folket
Raade jo her i vort Land, og jeg selv er den trettende
blandt dem.
Hver af os til Foræring en vel toet Kjortel og Kappe
Og en Talent af kosteligt Guld den Fremmede skjænke.
Desuden faaer han et sølvbenaglet Slagsværd i
Forsoningsgave af den unge Mand, som har fornærmet ham, Alkinoos
’) I et af de Skrifter fra Oldtiden, i hvilke en ethisk-religiøs Tendens
fremtræder med størst Alvor, Jobs Bog, fremtræder dette materielle
Erstatningskrav, som den medfølende Læser (og Forfatter) gjør
gjældende paa den haardt prøvede Helts Vegne, lige saa naivt som
i Odysseen: „Herren forøgede alt Det, Job havde havt, til det
Dobbelte. Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som
kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans
Hus og viste ham Deltagelse og trøstede ham over alt det Onde,
som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver
een Penning og hver eet Smykke af Guld. Og Herren velsignede
Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik fjorten tusinde
Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde
Aseninder“ osv. osv. (Cap. 42, V. 10 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
