Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føjer til sin egen Gave endnu en prægtig Pokal af Guld, og
Dronningen Arete pakker alle Phaiakernes stolte Foræringer
ned i et prægtigt Skrin. Da Odysseus senere underholder
dem med den lange Fortælling om sine Lidelser, høster han
ogsaa deraf ikke ringe Fordel; thi paa Aretes Forslag, som
kommer midt inde i Fortællingen, afbrydende den, beslutte
de paany at give ham Gaver; og Odysseus, der dog allerede
har den næreste Udsigt til at naae det længselsfuldt
forønskede Hjem, svarer (11, 355 ff.):
Om I endog mig bad et Aar hos Eder at tøve,
Men for min Fart dog sørged, og glimrende Gaver mig
skj ænked,
Kunde jeg selv det ønske; thi Gavn det vilde mig bringe
Hjem med fuldere Haand til Fædrenelandet at
drage;
Meer velkommen jeg blev og meer højagtet af alle
Folk, som saae mig igjen hjemkommen til Ithakas
Øland.
Efter at han har endt sin Fortælling, siger Alkinoos til
Phaiakernes Drotter (13, 10 ff.):
Alt i et stadseligt Skrin til den fremmede Mand har vi pakket
Klæderne ned og de skjønne Klenoder af Guld med de andre
Gaver, som hid bleve sendte til Skjænk af Phaiakernes Fyrster;
Dertil et Bækken vi hver især og en rummelig Trefod
Give ham end; hos Folket vi Vederlag siden os fange,
Thi det maa trykke den enkelte Mand at yde saa meget.
Alt dette skete „efter Athenes Forføjning“ (13, 121). Det
maa dog henstilles, om det er ganske moralsk forsvarligt
af Homer og Athene, at de i deres Iver for at forsyne
Odysseus’s Skatkammer endog plyndre det stakkels
Phai-akerfolk. Men den kildrende Fryd. den Lækkersultenhed,
hvormed der tales om de „hjerteforlystende Malmkar" og
lignende prægtigt Liggendefæ, er et saa gjennemgaaende
Træk hos Homer og har sikkert anslaaet saa sympathetiske
Strænge hos hans Publikum, at der ikke kunde være Tale
om, at man ved Digtets Slutning skulde forlade Odysseus
som en Mand, hvis tidligere Rigdom var stærkt formindsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
