Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om man vil; men saaledes er nu Heltemodet: gjorde det ikke
andet end dagligdags Gjerninger, saa mindedes Menneskene
det ikke, sang ikke om det. Det er — som vi jo ogsaa
vide det af Homer selv — i fuldkommen sand
Overensstemmelse med Achilleus’s Karakter, et nødvendigt Træk i
den. Det er keller ingenlunde usandt, at Troerne kunne
blive forfærdede; thi Intet imponerer og forfærder som den
hele, fulde, ubrudte Lidenskab, der gaaer hensynsløst og
lige løs paa sit Maal; det er desuden her en Achilleus, der
er Tale om, og tilmed Achilleus, som viser sig uventet,
dengang man allerede havde vænnet sig til at gjøre Regning
uden ham. Nu hører man hans Raab, nu seer man, at han
er vred, nu veed man, hvad der forestaaer. Og med hvilken
fortræffelig og naturlig Effekt vilde ikke denne umiddelbare
Heltedrift, lynsnar i sin Virkning, medføre Vendingen i den
hele Begivenhed, saaledes at Situationen med Eet var
forvandlet ved et fait accompli, før Nogen fik Tid til at tænke
derover. Saaledes kan han glemme sin Vrede, i et
Øjeblik, da al Betænkning er afskaaret. Og kan man tænke
sig nogen større, nogen sandere Forherligelse af Achilleus,
end at han staaer ganske alene, med ubeskyttet Bryst, uden
Vaaben, imod de fremstormende troiske Fylker; at han uden
at være det Mindste mere eller mindre end den
Achilleus, han er, ved sit Aasyn og sin Røst formaaer at
trænge Fjenden tilbage! Bort med Ægiden og Lysglansen,
dem trænger Achilleus slet ikke til; og de kunde jo forfærde
paa egen Haand, om det saa var en Thersites, de hædrede.
Jeg troer i Navnet af Alt, hvad der er naturligt, at
Sagnet paa dette Punkt oprindelig har formet sig saaledes,
uden Guder. Jeg stiller mig fuldkommen klart for Øje, at
man ikke har Lov til at fiaastaae, at den Skikkelse af
Sagnet, som vilde behage os Nutids-Mennesker mest, eller
som vilde foretrækkes af en Nutids-Digter, ogsaa nødvendig
maa være den historisk oprindelige. Men her er ikke Tale
om, at vi tillave Historien efter vor Smag; vi samle kun de
hos Homer selv givne, nødvendig sammenhørende, men i
haDS Fremstilling adskilte Momenter (Driften og Handlingen),
og see derved først, hvorledes det hele Træk kommer til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
