Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaaben. Men da hans Moders, Gudindens, Formaning holder
ham tilbage, saa maae mægtigere Guder atter faae ham frem.
Nu skifter Digteren pludselig Stilling til Æmnet: Hvad der
for et Øjeblik siden fremstilledes som Noget, der strømmede
spontant frem af Achilleus’s Sjæl som en naturlig Tilskyndelse,
Sorgen over Vennen, Følelsen af Øjeblikkets Krav, Driften
til Kamp, lægges nu helt over paa Gudernes Initiativ, medens
det fremstilles som udslukket, afkølet hos Achilleus selv.
Hans Ord lyde klangløse og modstræbende. Det skærer
Digtets Læser i Hjertet at høre Iris formane og opmuntre
ham, paakalde hans Venskab for Patroklos — som om han
behøvede at mindes derom! Det lyder jo som en
Fornærmelse!— Episoden i dens Helhed giver os altsaa baade
Achilleus’s egen Drift til Handling og den netop af denne
Drift følgende Handling. Men Continuiteten mellem Drift
og Handling er overskaaren; de to Ting falde ud fra
hinanden. Handlingen er (psykologisk) aldeles afkræftet, uagtet
den netop krævede den mægtigste Fart; Erstatningen er
given ved Gudernes Indgriben og ved et Overmaal af rent
udvortes Idealisation.
Havde Thetis ikke standset Achilleus i Farten, saa var
han strax faret vaabenløs ud imod Troerne; han beder
hende jo selv ikke at standse ham. Havde denne Standsning
ikke været, saa havde der heller ingen Brug været for Heras,
Iris’s og Athenes Indskriden, saa var Alt gaaet sin naturlige
Gang. Det Mærkelige er, at (ruderne her ikke gjøre Andet
end at føre ham, villieløs, til det Punkt, hvorhen hans egen
Villie før stræbte, og som den uden Hjælp kunde naae.
Pilen træffer netop derhen, hvor der er sigtet, omendskjønt
den har gaaet Omveje. Lad os da tænke os, hvorledes
Sagen vilde have set ud uden hine mellemkommende,
hinanden krydsende guddommelige Befalinger, som minde om
det franske Ordsprog: ordre, contre-ordre, desordre. Vi se
da Achilleus, i det Øjeblik han seer og veed, hvad det
gjælder om, i et Nu, uden mindste Parlamentering, baaren
af en uimodstaaelig Tilskyndelse, storme vaabenløs, som han
netop i Øjeblikket er, ud imod Fjenden og forfærde ham
med sit Raab. Det er stort, det er mægtigt, det er urimeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
