Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremstilling af Guddommens Indgriben i Menneskelivet bave
sin store Interesse; men vilde den ikke hurtig føre til den
Erkjendelse, at Sagen havde en ganske forskjellig Betydning
hos de forskjellige Folk, alt efter deres Mythologis og
Religions Ejendommelighed og efter det Udviklingstrin, som
deres episke Digtning betegner? Efter hvad jeg kjender til
det oldindiske Epos gjennem oversatte Brudstykker, synes
Guddommens Forhold til Menneskelivet der at have en saa
rent anden Karakter end hos Homer, at det næppe vilde
være tilladeligt at indrømme Forholdet i Indien nogen
af-gjørende Betydning. for Opfattelsen af Forholdet i
Grækenland. I hvert Fald kan jeg dog kun ansee det for det ene
Rette, forinden man indlader sig paa et saa overordentlig
kompliceret Regnestykke, at søge at komme til Bunds i,
hvad Homer i denne Sag lærer om sig selv, uden Henblik
til formentlige eller virkelige analoge Fænomener. Hermed
skal naturligvis langtfra være sagt, at Alt i en saa vigtig
Sag skulde være bragt paa det Klare ved min lille
Afhandling, som jeg selv kun opfatter som en Henstilling til
Filologer, og hvis Indhold jeg ikke vilde gjøre gjældende som
prøvet Sandhed, hvor jeg selv optræder som Lærer.
En Indvending, eller i alt Fald et Spørgsmaal, som
gjælder Sagens Realitet, kan jeg til Slutning ikke lade
ubesvaret, skjønt jeg paa ingen Maade mener udtømmende at
kunne besvare det. Skulde man da i den for homeriske Tid
have ment, at Guddommen havde mindre Betydning for
Menneskelivet, mindre Magt over det, eller slet ingen?
Skulde den homeriske Digtning betegne et religiøst Plus?
Dette vilde ikke godt stemme med, hvad alle Læsere af
Homer have iagttaget, at der paa mange Steder i Digtene
drives — vel ingenlunde Spot, men dog en vis Leg med
Gudeskikkelserne, eller med at han gjennemgaaende opfatter
dem saa overmaade menneskeiig, ogsaa udstyrede med
menneskelige Svagheder.
Men noget Saadant ligger heller ikke i den Mening, vi
bave fremsat.
Vi tænke, os i den forudgaaende Tid det enkelte Menneske
eller den enkelte By mere lige overfor sin enkelte Guddom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
