Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedende til den, ofrende til den, ventende Alt af den,
kransende den, pyntende den, indgnidende den med Fedt,
naar Ønskerne opfyldtes, maaskee pidskende den eller
udskældende den, naar Ønskerne ikke opfyldtes — saalsdes
bære jo ganske naive Folkeslag sig ad. Det direkte
Forhold fra Mennesket til Guden og Troen paa Gudens
tilsvarende Forhold til Mennesket er sikkert meget ældre end
den episke Digtning og har vistnok i den ældste Tid været
stærkest og intensivest. Man kan ogsaa lære dette Forhold
at kjende gjennem Homer. f. Ex. hvor han lader Apollons
Præst paakalde sin Guddom og kræve Hævn af ham over
Danaerne som Vederlag for de tykflommede Bove af Tyr
eller Ged, han har ristet ham (II. 1, 40). Men det er ikke
dette Forhold, som er det ejendommelige for den episke
Digtning, det er Forholdet, det venlige eller fjendtlige,
mellem Guderne indbyrdes, og den deraf følgende,
derved bestemte Indgriben i Menneskelivet. Idet de mange
enkelte Folk og Stammer, hver med deres Guder, tørne
sammen, opstaaer der Kamp og Partistridigheder i
Gude-verdenen ligesom i Menneskeverdenen; og, uagtet det i
Virkeligheden er Menneskene, som have bragt Guderne
sammen, stiller Forholdet sig omvendt for den religiøse
Fantasi, der lægger Initiativet over paa Guderne. Det, som
den episke Digtning ·—· naturligvis ikke med ét Slag — kan
antages at have sat ind i Verden, er Forestillingen om en
Gudeverden med et indre dramatisk Liv, om et fuldtalligt
Olymp, om Thing og Raadslagninger, Disputer og Rivninger,
Rænker og Intriguer blandt Guderne, en hel „Etage“, som
vi før udtrykte det, ovenpaa Menneskenes, men dog alene
med Hensyn til dem. Nu see vi Guderne sende hinanden
eller selv fare ned til Jorden for at sætte Ft eller Andet
igjennem til Bedste for deres Yndlinge og til Skade for
Modpartiet. Forholdet mellem den ene Gud og den anden er
aldeles ligt med Forholdet mellem det ene Menneske og det
andet, er ikke Andet og kan ikke være Andet end en
Reflex deraf. Med andre Ord: idet Forestillingen om
Gude-verdenen skabes, menneskeliggjøres (anthropomorfiseres)
Forestillingen om Guderne enkeltvis. Derved taber Guddommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
