Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Helhed er sammentrængt indenfor en enkelt
Episodes Ramme. Denne Episode handler — ganske
menneskelig — om, at Achilleus i Fortørnelse mod
Agamemnon, der havde taget en fangen Pige fra ham, holder
sig tilbage i sit Telt, naturligvis med det Ønske, at det maa
gaae Achaierne rigtig galt, saa at de bittert skulle komme
til at føle hans Fraværelse; at det virkelig gaaer Achaierne
galt, da deres største Helt holder sig borte fra Valpladsen;
at Hektor og Troerne ere lige ved at erobre deres Lejr og
brænde deres Skibe; at Achilleus’s elskede Ven Patroklos i
den yderste Nød trygler ham om og faaer Lov til at laane
hans Vaaben for i Mangel af ham selv at skræmme Fjenden
med dem; at Patroklos falder for Hektors Haand; at
Achilleus ved Budskabet derom gribes af ustandselig
Hævnlyst, farer vaabenløs frem mod Troerne og skræmmer dem
bort fra Patroklos’s Lig, og at han nu, da hans Hjerte
engang er udæsket, paany deltager i Kampen og med større
Lidenskab end forhen; at han fælder Hektor og endog lader
sin rasende Harme gaae ud over hans Lig, men endelig, rørt
af den gamle Priamos’s Paakaldelse af Erindringen om hans
egen Fader, tilbagegiver det. Det er en herlig og
indholdsrig Episode; men i og for sig er den dog ikke Mere
end en lille Del af den hele Krig, og for vore Øjne er der
noget Tilfældigt i, at netop den er benyttet som Vehikel for
et saa meget større Stof: man kunde tænke sig ogsaa andre
Episoder benyttede saaledes og denne indflettet som en
Parenthes. Homer har nu i den indflettet Tilbageblik paa
det Foregaaende og Fremblik til det Efterfølgende, en
Oversigt over alle de achaiske og troiske Stridskræfter, udførlige
Karakterskildringer af alle Heltene og Hovedpersonerne i
Krigen paa begge Sider, ogsaa af dem, der ingen Del have
netop i denne Episodes Begivenheder (Odysseus, Menelaos,
Paris, Helena osv. osv.), og en Mængde enkelte Fortællinger,
y.ui τέλος, εΠιχειρηοαι ποιεΐν ολον. λίαν γαρ άν μέγας καί ονκ ευαυνοπτος
εμελλεν εσεσ&αι η toi μεγέ&ει μετριάζοντας καταπεπλεγμένον τϊ/ ποικιλία.
Ννν ό εν μέρος απολαβών instaodiotg κέχρηται αυτών πολλοί g,
ο ΐον ν ε ών κ α τ α λ ο γ ο και ά λλ οι ς ί π β ισ od ί οι ς, οϊς ό ια λα μ (i αν «ι
την π οίη σ ιν.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>