Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i religiøs Betydning; den træder ned fra sin Pjedestal, hvor
den tidligere stod i en stiv Stilling og modtog Menneskets
Bønner og Ofre, og færdes frit og levende omkring i Himmel
og paa Jord. Men i samme Forhold blive Gudefigurerne
Gjenstand for Poesi og Kunst, fuldbaarne episke og
dramatiske Skikkelser, anskuelige og plastiske som Heltene selv1).
Guddommens Indgriben i Menneskelivet, hvorpaa man ganske
sikkert i Almindelighed ogsaa tidligere havde troet, antager
konkret episk Form. Vi kunne hos Homer selv skjønne,
hvorledes denne Udvikling i hans Periode er i en vis Fart,
idet han er stillet midt imellem de gamle Tiders religiøse
Ærefrygt for Guderne og en ny Betragtning af dem som
episk-kunstnerisk Apparat: som Menneske er han dem
underdanig og som Kunstner deres Herre. Ihvorvel den episke
Reflexion over Begivenhederne, der opfatter dem som
bestemte ved Guddommens Indgriben, oprindelig er udgaaet
fra en religiøs Betragtning og paa en Maade føjer et Plus
til den, medfører den konkrete kunstneriske Gjennemførelse
af Guddommens Indgriben dog nødvendig saa megen fri og
vilkaarlig Omgang med Religionen, at denne vel snarest
gaaer ud deraf med et Minus.
Det følger ogsaa^ af denne Udvikling, at Forestillingen
om Gudernes Partistridigheder ved Kampen mod Troja maatte
komme des mere frem, jo mere Krigen overskuedes paa
Afstand som Helhed, medens Erindringen om dens Enkeltheder
nedarvedes som Sagn i en Stil, som passede for
Begivenheder, der gjorde Fordring paa Virkelighed. En eller anden
enkelt Episode, et karakteristisk og underholdende Træk
kunde til enhver Tid fortælles uden Guder, endog af Homer
selv (sign. Od. 14, 468—503). Men det Ejendommelige ved
Iliadens Komposition bestaaer jo netop, som ogsaa
Aristoteles2) har bemærket, i, at Skildringen af Krigen
’) Saaledes forstaaet er der vel god historisk Mening i Herodots
be-kjendte Udsagn (2, 53) om Hesiodos og Homer: ovtoi όέ είοι ot
ποιήσαντες &εογονίην "Ελλησι, καί t olat &εοϊσι τάς επωνυμίας δόντες, καί τιμάς
Τε καί τέχνας διελόντες, καί εϊδεα αυτών σημηναντες — Om end bagen i
hans Fremstilling tager sig noget for hurtig og pludselig ud.
2) Arist. Poet. cap. 23. JiL, ώσπερ εϊπομεν tjdt/, καί ταυτη &»σπέσιος αν
φανείη "’Ομηρος παρυ τούς άλλους, τώ μηδ’ε τον πόλεμον, καίπερ ϊχοντα άρχην
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
