Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorfor sige, ie opstår af a efter i? tværtimod efter i have vi kun e:
fi-er (fl-dare), obli-er (*oblitare), etc. A. anfører ganske vist som eks.
chastier (— cliasti-ier), men om i i castigare er kort eller langt, er
ligegyldigt, da ie skyldes indvirkning fra den udfaldne guttural (sml. pacare —
paier — paiier) — hele stykket om ie lader meget tilbage at ønske.
— S. 528. Hvad udg. her siger om Ogne, trænger til nærmere beviser.
— S. 539—40. Angående forholdet mellem mesler og medier er jeg
bestemt af en anden mening end A., hvis hypotese mesler, mesdier, medier
forekommer mig ganske udholdbar; foreløbigt fastholder jeg den
forklaring, jeg andetsteds har fremsat (det fi]ol.-hist. samfunds
mindeskrift, 54).
De historiske noter, der afslutte bogen må finde deres bedömmelse
andetsteds; jeg skal her blot göre opmærksom på, at A. hist og her
har indflettet rent sproglige oplysninger, der ganske vist gennemgående
ere meget rigtige, men dog lige så godt kunde have været udeladte,
da de som oftest kun indeholde almenbekendte ting; således bemærkes
der et sted, at choisir betyder at se, opdage.
Jeg skal endelig göre dr. A. opmærksom på en bog, vedrörende
Wace, som han ikke synes at have kendt, ialtfald anfører han den ikke
i indledningen til förste del, hvor han derimod omtaler og benytter
Brondsted’s oversættelse af Rom. de Rou (Kbhvn. 1817—18); det er L.
Abrahams’s disputats, De Roberti (!) Wacii Carmine quod inscribitur
Brutus (Hafniæ 1828), en bog, der iøvrigt nu er aldeles værdiløs.
Kr. Nyrop.
Efterskrift. Ovenstående anmeldelse er skrevet for over et år
siden (okt.. 1880); i mellemtiden er der i romanske tidskrifter
fremkommet forskellige kritiker af Andresen’s bog. Af disse skal jeg her
særligt henlede opmærksomheden på den, der findes i det sidste bind
af Romania (IX, 592—614) og som skyldes Gaston Paris. Med sin
sædvanlige overlegne kritik har han her behandlet flere yderst vigtige
spörgsmål om Wace’s liv og personlighed, og han har kastet et helt
nyt lys over hele kompositionen af le Roman de Rou, eller, som han
kalder den, La Geste des Normam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
