Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det vil af disse enkelte kritiske bemærkninger, der iøvrigt lade
mange uklare steder uomtalte, fremgå, at teksten ikke altid er
behandlet saa omhyggeligt, som det var at ønske; men det må bestemt
fremhæves, at det andet bind står langt over det förste, hvad
tekst-kritiken angår, og i det hele taget bærer præg af et flittigt arbejde.
Omtrent det samme kan man også sige om de fonetiske bemærkninger,
der ere udarbejdede med flid og omhu; men de ere desværre
sammenstillede yderst uordenligt, hvad der tildels skyldes den omstændighed,
at A. snart går ud fra den franske og snart fra den latinske form, og
hist og her er der indløbet fejl, som burde være undgåede. Jeg skal
i det følgende fremhæve enkelte punkter, i hvilke jeg ikke stemmer
overens med udg.
S. 504. Med rim som det her omtalte δ’.ΰ, Seune (Saucöna):
comune, der knn synes at forekomme i normansk dialekt (Brandau, M.
Brut, Adam, Ph. de Thaun), må sammenholdes formerne dors (durus),
aventore i Adam, freidore, rancore (: dreiture), mesaventore, creatore,
parjors, common, o. fl. i Rom. de Troie (Stock p. 462) og mors (murus)
i Compuz; de forekomme alle udenfor rim og synes derfor at vise, at
lat. u har undergået en særegen udvikling i denne del af landet. —
S. 505. Behandlingen af de ubetonede vokaler er mangelfuld;
overgangen a—o i noer (natare) skyldes muligvis indflydelse fra nauta. —
S. 506. A. forklarer rigtigt former som devin, devise o. s. v., hvor man
har villet undgå i....i. Omtrent samtidigt er G. Paris (Rom. VIII,
629) kommet til det samme resultat: ubet. ϊ bliver ϊ (gl. fr. é) når den
følgende stavelse indeholder et andet i1). At man også har søgt at
undgå e.. -e fremgår af det s. 511 omtalte lydskifte i hireter=heriter, et
forhold, der iøvrigt tidligere er påvist af G. Raynaud (Le dialecte
picard, 59) og F. Neumann, (Zur Laut- und Flexionslehre, 22). —
S. 514. Fremstillingen af anvendelsen af oi og ui er temmelig uklar
og forvirret; dette kunde være undgået ved som grandlag at benytte
resultaterne af Schuchardt’s, Havet’s, Thomsen’s og Foerster’s
undersøgelser om de to diftonger. — S. 520 siger A., at ie kommer af 1)
e, 2) e (ae) og 3) e. Under den anden gruppe (hvor ae stilles lig
med e!!) anføres følgende eks. rien, sie, fieble, del, lie, quiert, siecle.
Af disse høre del, lie (lætum). quiert, siecle ind under den første gruppe,
i dem alle er næmlig ie = æ (ae, ai), og ce er i fransk såvel som i de
andre rom. sprog blevet e i den senere udtale og ikke e (é); sie(t)
kommer ikke af sedes men af *sédes, hvor e er blevet e under indflydelse
af sedeo·, rien kommer, trods res og re, af rem, da vok. forkortes på
lat. foran udlydende m; tilbage står endelig det anomale fieble: lat.
flébilis giver regelmæssigt fleible (floible), feible (foible), men ved siden
heraf findes, endog i de ældste tekster, fieble, en ejendommelig, hidtil
uforklaret dannelse (se Mali, Compuz, p. 70) — måske med undtagelse
af dette sidste ord findes der altså intet eks. i Rom. de Rou på ie=é.
Den øvrige fremstilling af ie er ligeså upålidelig; hvorfor skille chief
(s. 523) fra charyier (s. 521)? vi have jo i dem begge ie = (gutt. +) a,
*) Sml. Littré, Etudes et glanures. Paris 1880. S- 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
