Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved fire år i Hagerups hus i Angel, derefter bot i egnen
mellem Flensborg og Bredsted og er endelig havnet i
Vestjylland nærved min barndoms egn og med rig adgang til
kundskab i vesteregnens forskellige landskabsmål. Ved prof.
Grundtvigs velvillie har jeg fået afd. lærer P. K. Madsens
vestjyske samlinger til låns og afskrift ; en lignende vestjysk
overmåde righoldig ordsamling skylder jeg lærer L. Rojkjær,
Helium v. Brønderslev st. ; endvidere har jeg modtaget
værdifuld bistand fra lærer E. T. Kristensen, Fårup pr.
Rødkjærs-bro st., fra kasserer P. Fløe, Vostrup pr. Tarm, fra fisker
L. Bollerup og mange mange flere. Men fornemmelig har
Askov höjskole været mig en hjælp ; der mødes unge fra
hele landet, og snart har jeg med en enkelt, snart med flere
i samlag gennemgået partier af mine samlinger, så det alt
modtagne er blevet oplyst, rettet og udvidet.
Under dette arbejde har jeg så fået öje på en
vanskelighed, eller om man vil, på en ejendommelighed ved sprog,
der ikke ere skriftsprog : ordforrådet er kun delvis fælles,
de forskellige hjem bg forskellige mennesker have hver deres
udtryk; det er truffet mig ikke en, men mange gange, at
jeg ved at forespörge mig om et eller andet, tit temmelig
almindeligt udtryk, f. eks. få råd med en, skyde et ord til,
han er nok kommen ud med kagen, har mødt en bestemt
benægtelse: det forekommer ikke her, det må have hjemme
andensteds! — og dog er det optegnet i den anden ende af
byen fra en indfødts mund. Dette er noget ganske
almindeligt, blandt almuen har hvert menneske sit större eller
mindre fond af udtryk afhængig af, om det er mand eller
kvinde, ung eller gammel, forskelligt eftersom vedkommende
er vant til hjemmesidden eller rejsen, uden at der i strengere
forstand kommer et feellessprog til, der er ens for alle. Hvad
udtalen angår, kunde der også være anledning til at göre,
opmærksom på, at ordene tit have to former, en betonet og
en ubetonet: a tcepr æ hat, men: a tæjar æ hat frå dcej;
men hertil kommer, at udtalen nok i de store træk er fælles
i de forskellige sprogarter, men såsnart lyden skal fæstes
på papiret, møde forskelle i selvlyd og betoning, der hos
forskellige mennesker kendelig svinge indenfor visse grænser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
