Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
C. Jørgensen :
fortælle en Spøgelsehistorie, at Tranio forsøger at sætte Skræk i
den gamle. I Vers 495 slutter han sin Fortælling og meddeler,
at der endnu stadig sker tusende underlige Ting i det Hus,
Der maa strax være noget galt paa Færde, thi han tilføjer:
„Tys!“ og Theopropides spørger: „Hvad er der nu?“ Jo, Døren
knirkede. (Haandskrifterne have denne Fordeling af Replikerne.)
Derpaa følge Ordene Hicine percussit? og efter dem tager
Tranio forfærdelig paa Veje: „De døde hente mig til Acheron“,
men tilføjer sagte (secuni loquitur) : „Nu gaar det galt, de
derinde fordærve alt.“ Det er klart, at de, der ere skjulte i Huset,
paa en eller auden Maade have vist Uforsigtighed. Han stræber
da at faa Theopropides længere bort og puffer ham vel ogsaa
et Stykke til Side. Saa lyder indefra: Heus, Tranio. Herpaa
svarer Tranio sagte: „Kald ikke paa mig!“ henvendt til den,
der kaldte indefra, og tager derpaa igjen paa Veje, som om det
var Spøgelset, der havde raabt paa ham, og henvender sin Tale
til dette Spøgelse (sermonem segregat, som Theopropides i 506
undrer sig over). Tranio maa derpaa endnu have haft en
Replik henvendt til Spøgelset, hvori han beder for sig, og hvortil
Theopropides’s Spørgsinaal: „Hvad gaar der ad Dig? Hvem
taler Du med?“ kan sigte. (Det Supplement, som Ritschl har
foreslaaet paa dette i Haandskrifterne ufuldstændig bevarede
Sted, cave verbum faxis, passer altsaa ikke, hvad enten det
tænkes rettet til Theopropides eller til den, der havde kaldt
inde fra Huset.) Først da lader Tranio — da han opdager, at
den gamle intet har hørt — sin skrømtede Forskrækkelse fare
og siger: „Aa, var det kun Dig, der kaldte? Jeg troede, at det
var den døde, der vilde have mig fat, fordi [som han troede,
jeg, men i Virkeligheden] Du havde banket paa Døren,,
(quia percussisses foris). Disse Ord have ingen Betydning,
naar der ikke i det foregaaende har været sagt noget, der
kunde tages (om end blot som en Fordrejelse) for Spøgelsets
Ord, og som truede den, der havde banket paa Døren. Dette
have vi i Ordene i 497 Hicine percussit? Det ses ikke ganske
tydelig, hvorledes Fortolkerne have forstaaet disse Ord. Det
gaar næppe an at forbinde dem, efter Tanken, med concrepuit:
„Døren knirkede“, „Vardet Spøgelset, der bankede?“ thi
concrepuit betegner ikke den Støj, Døren gjør, naar man banker, men
siges om (Gade-) Døren, der knirker, naar nogen ‘vil gaa ud,
altsaa naar den aabnes, f. Ex. Men. 343 (II, 2, 73) Tace dum
parumper, nam concrepuit ostium; videamus, qui liinc
egreditur ; Mil. gl. 154 Fl. (II, 1, 76) Sed foris concrepuit hinc a
vicino sene; ipse exit. Ordene Hicine percussit? kunne da
ikke have noget med concrepuit at gjøre, men siges om en, som
udefra har banket paa Døren, hvilket Theopropides har gjort til
Gavns (444). Da nu baade Theopropides og Tranio godt vide,
hvem der har banket, kan det kun være en af dem, der ere
inde i Huset, som spørger. En af disse, formodentlig Philola-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
