Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod det·: „Brev ’fra D. Garcia de Gongora y Torreblanca,
hvori han beskylder en Skolemester for under hans Navn at have
ladet trykke en navarresisk Historie“ ; og et end mere
eklatant Bevis paa dets Slethed er, at de aragoniske Deputerede
i Aaret 1629 bad Kongen at forbyde denne Bog, fordi den
var urimelig, ulærd, fabelagtig, skadelig og desuden
fransksindet1). Det er i Virkeligheden ogsaa en af de mest
konfuse og latterlige Bøger, man kan tænke sig, omhandlende
saa uvedkommende Ting som de fornemste mathematiske
Læresætninger o. lign., hvilke det har faldet Forfatteren
ind at putte ind deri. Naturligvis har han ogsaa Kong Sancho
„el Despenado“ , hvis Regering han lader begynde 1054, og
efter ham Sancho el Noble; men den „nedstyrtede“ Konge
er kun optagen i hans Kongerækker, og intet fortælles om
ham i Testen, altsaa heller ikke, at han faldt som Offer for
en af ham fornærmet Ægtemands Hævn. Om D. Ramiro
Sanchez, Cids Svigersøn, siges der, at han forlod Navarra og
gik i fremmed Krigstjeneste; saaledes var han med paa det
første Korstog; og de Uroligheder, som Onkelen D. Ramon
foraarsagede, angives kortelig som Anledning til Ramiro’s
Landflygtighed. Her gjør Forfatteren et ganske lille Forsøg
i den historiske Kritik, idet han ikke kan faa i sit Hoved,
at en fyrstelig Person vilde ægte en af Cids Døtre,
eftersom de jo begge vare blevne forskudte af deres første Mænd,
Greverne af Carrion.
Den Forsker, som for Alvor begyndte at rense den
navarresiske Histories Augiasstald, var imidlertid ikke fjærn.
Det var Jesuiterpateren José Moret, som levede i den anden
Halvdel af det 17de Aarh. og i Pamplona udgav sine
fortjenstfulde Arbejder „Anales de Navarra“ (1684 o. ff. Aar)
og „Investigaciones historicas del Reyno de Navarra (1665).
Trods deres unægtelige Mangler, som tildels hidrøre fra
Forfatterens Stilling som Navarra’s Historiograf (Cronista
del Reino), idet han ikke har turdet forkaste adskillige løse
Overleveringer, der smigrede Nationalstoltheden og nu en-
’) Sig. T. Munoz y Romero, Diccionario bibliografico-histôrico de los
antiguos Reinos, Provincias etc. de Espafia, Madrid 1858, 4to,
P. 201.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
