Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og haos Bevisførelse viduer om, at han ingenlunde er at
foragte som Kritiker. Om dog ikke de to Klosterdokumenter
ere i ligesaa ringe Grad til at stole paa som D. Ramiro’s
Testamente, turde være et Spørgsmaal. En Indskrift, der
meddeles hos Antonio de Yepes og i sin Tid — men ikke
mere i Morets — fandtes paa et Alter i Byen Nåjeras Kirke,
er ogsaa bleven brugt som Bevis for de to Sancho’ers
Existens, ja endog for begges Regering: den taler om en
„San-cius Rex, Garsie Regis filius, una cum Blancha coniuge
dilectissima“, men — indvendes der — Kong Sancho el
Noble’s Gemalinde hed Placencia, ikke Blanca1).
Herimod opstiller Moret den sindrige Hypothese, at der i
Indskriften har staaet „Pia“, forkortet for „Placencia“, som i
en anden Inskription, og at den Person, som afskrev den
til Yepes, har feilagtig læst „Bla“ = Blanca; hvis da ikke
Blanca har været Sancho el Noble’s første Hustru thi Dona
Placencia nævnes ikke før i hans senere Regeringsaar. Om
Kong Sancho el Noble eller „de Pen alen“ har Moret ellers
adskilligt at fortælle. Han bar sit smukke Tilnavn med
Rette, hedder det, var retfærdig og tapper; dog omtales en
mindre heldig, i alt Fald lidet kristelig Regeringshandling af
ham: hans Forbund med Maurerkongen af Zaragoza 1073
imod Aragoniens Konge. 1076 myrdedes han i Penalen af
to af sine Søskende ; Moret beskriver Optrinet saa
omstændelig, som om han selv havde staaet i en Krog og set paa
det. „Den troløse Prins og Prinsesse, D. Ramon og Dona
Ermesinda“, siger han2), „iværksatte deres Forræderi ved en
Jagt, hvormed de foregav at ville hædre deres Broder
Kongen, som modtog Indbydelsen med Glæde, da den kom fra
to Søskende, som han skjænkede saa stor Gunst og
Fortrolighed. Imellem Byerne Funes, hvoraf Dalen har Navn,
og Villafranca strakte der sig en meget smuk Skov, særdeles
rig paa Hjorte og Vildsvin, og skjønt den nutildags er for
en stor Del fældet og forsvunden, findes endnu Vildt der
*) Det erindres, at i Lope de Vega’s Drama hedder Hævnerens
Hustru Blanca; men naturligvis lægger jeg ikke nogen Vægt paa
denne Xavnelighed.
2 14de Bog, 4de Kap. af Anales (I, P. 828 f.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
