Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sigt over Pràkritdialekten, et kapitel om versbygningen samt
læseøvelser, bestående af de første 3 sange af fortællingen om
Nala, idet forfatteren har haft til hensigt at give begynderen en
tilstrækkelig vejledning til læsningen af det klassiske Sanskrit,
indbefattet drama’erne, hvor Präkrit spiller en ikke ringe rolle.
At Pràkritdialekten er medtaget, må i høj grad billiges og er
en væsentlig forbedring. At Vedadialekten ikke er medtaget, er
i overensstemmelse med den almindelige praxis i
Sanskritgrammatikkerne og kan således ikke lægges forfatteren særlig til
last; men det synes dog ønskeligt, om en kort angivelse af denne
sprogforms afvigelser kunde blive optagen i en eventuel uy
udgave; derved vilde bogen efter min mening få et fortrin mere
for sine forgængere. Det må antages, at en del af dem, som
benytte den, vil give sig af med Veda’erne, der have så stor
vigtighed for den Indiske litteratur og for den sammenlignende
sprogforskning; det kan vel også kuu have været uuder
forudsætning af en sådan benyttelse af bogen, at forfatteren har
medtaget accenterne.
Forfatteren anvender helt igennem den „syntbetiske“
fremstilling , som er nedarvet fra de Indiske grammatikere til de i
Europa skrevne Sanskritgrammatikker, og som spiller så stor en
rolle for den sammenlignende sprogvidenskab; den går ud fra rødder,
afledningsendelser og bøjningsendelser som givne og beskriver,
hvorledes ordene dannes ved disses sammensætning efter visse
regler. Den stringente gennemførelse af denne fremstillingsmåde
hos Edgren ligesom i det hele en strængere systematik medfører
på mange punkter en fra Whitney’s afvigende anordning.
Bogstaverne ordnes således først rent fonetisk, hvilket letter
tilegnelsen af de følgende regler om lydovergange; derefter
alfabetisk som sædvanlig. Lydovergangene deles i „funktionelle“
(som angå ordene i og for sig) og „formelle“ (som indtræde ved
forskellige ords eller elementers sammenstød) , og de førstnævnte
afhandles først. Hver af disse klasser af forandringer ordnes efter
stringent gennemførte naturlige principper, hvorved det bliver
forholdsvis let at tilegne sig og huske tråden i disse lige så
ind1-viklede som uundværlige regler. Af de „formelle“ forandringer
behandles således først de, der angå vokalerne, dernæst de, der
angå konsonanterne, og i hver af disse underafdelinger først de
„fælles“ (o: de, som både gælde for forskellige elementers
sammenstød inde i ordet og for sammenstødet af færdige ord i
sætningen), derefter særskilt de „indre“ (som kun gælde i ordet)
og de „ydre“ (som kun gælde i sætningen)·. Stærkest fremtræder
måske forfatterens strænge systematik i ordningen af de særlig
indviklede „ydre“ konsonantforbindelser; af de „indre“
forbindelser er kun det almindelige, som strax behøves ved
læsningen, medtaget, mens specialiteter henvises til de steder i det
følgende, hvor der er brug for dem; til sidst gives en tabellarisk
oversigt over reglerne for konsouantforbindelser. En konsekvens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
