Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fruelige: hendes Skikkelse er meget fjern fra den laskede
og materielle Fylde, som mangen modern Kunstner vilde
have givet den, og som endog den antike Skulptur engang
imellem har nærmet sig til. I den antike Malerkunst findes
overhovedet næppe noget saadant.
Nogle campaniske Malerier, vel et Mindretal, men dog
ikke ganske faa, synes at tyde paa. at der har været
Kunstnere, som have forsøgt at danne deres Typer efter ældre og
mere strængstilede Forbilleder, Phidiasiske eller Polykletiske,
kunde man sige, idet man atter her nødes til at bruge
Navne fra Billedhuggerkunsten. De betydeligste Exempler
herpaa ere de to smukke Malerier fra Casa dell’ Amore
punito i Pompeji1), Ares og Afrodite og Afrodite med den
grædende Eros. Blandt andre Exempler kan nævnes en
Brudescene (?) i lille Maalestok, fra Herculanum eller Stabiæ, som
er saa streng i Stilen som et atheniensisk Gravrelief2). Vi
maa erindre, at der baade i Litteraturen og i
Billedhuggerkunsten findes Spor af, at Kunstsmagen i Rom allerede ved
Republikens Undergang var ved at slaa om til Fordel for
den ældre, strængere, simplere Stil3).
Vor Opgave er det nu imidlertid ikke at skildre
Figurstilen i Malerkunsten, for saa vidt som den falder sammen
med Skulpturens. Vi skulle af Malerkunstens Levninger
fremdrage de Træk, som tjene til at udfylde Billedet af den
antike Kunsts Menneskeskildring.
Hvad Malerkunsten føjer til i Fremstillingen af den
menneskelige Skikkelse, er naturligvis først og fremmest
Farven. Desværre har man ved Undersøgelsen af Farven
i de campaniske Malerier at kæmpe med den uheldige
Virkning af den Fernis, hvormed de tidligere udgravede Stykker
ere blevne overtrukne i Museet i Neapel.
Det maa for enhver Betragter strax være paafaldende,
at den antike Malerkunst gjør en meget større Forskel
’) Helbig No. 325 og S26.
2) Helbig No. 1435.
3) Jfr. Cicero de oratore, III, 25, 98 og Orator 50, 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
