Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellem det mandlige og det kvindelige Legemes
Lød end den moderne: det kvindelige Legeme er meget lyst
og skært, det mandlige meget mørkt og brunt. Til en vis
Grad har dette svaret til de antike Folkeslags, navnlig
Grækernes virkelige Levevis: den sydlandske Sol, i hvis Straaler
Manden færdedes, i Ungdommen hyppig nøgen eller
halvnøgen, brunede Huden stærkt, medens Kvinderne mere holdt
sig i Husets Skygge. Den brune mandlige Lød paa de
antike Malerier kan man endnu den Dag idag finde paa Arme
og Ben af Fiskerne ved Neapels Havbugt. Men den antike
Kunst gjør alligevel Forskellen større, og især vel mere
almindelig gjennemgaaende som en fast Regel, end den i
Virkeligheden kan have været. Denne Forskel maa have
beroet paa en fra ældgammel Tid nedarvet og indøvet
kunstnerisk Vedtægt, der i sin ældste og skarpeste Skikkelse
kjendes fra de arkaiske Vasemalerier, hvor de kvindelige
Figurers Lød hyppigst er gjengivet simpelt og enstonig med
hvid Farve, de mandlige altid med sort paa Lerets
gulbrune Grund. Oldtiden, der gjerne betragtede ethvert som
helst kulturhistorisk Resultat som en Opfindelse af et
eller andet Individ — Gud eller Menneske —, henførte den
til Eumaros fra Athen : han skal (i Malerkunsten) først have
gjort Forskel paa Mand og Kvinde, ved hvilke Ord der
naturligvis sigtes til Farven1). I Vasemalerierne svinder
imidlertid Forskellen bort, saa snart som man, i det 5te
Aarhundrede, begynder at lader Figurerne staa lyse paa mørk
Grund: i denne Art af Vasemalerier er Mændenes og
Kvindernes Lød hyppigst, skønt ikke altid, angiven med den
samme Farve. Det er ogsaa muligt, og kan ikke findes andet
end rimeligt, at der i den højere Malerkunst, da den først
udviklede sig til at gengive Naturens Farve med rigere
Midler, hist og her har været en Tendens til at udjævne
Forskellen, og navnlig til at male den mandlige Lød mildere
og lysere. Dertil hentyder formodentlig, hvad Euphranor
(i det 4de Aarhundrede) skal have sagt om en Theseus,
’) Plin. H. N. 35, 34. — — et qui primus in pictura marem a femina
discreverit, Eumarum Atheniensem–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
