Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragisk og pathetisk Udtryk, staar det herculanensiske Maleri
af Medea, som pønser paa at dræbe sine Børn, paa en
ganske særlig Plads. Her er ikke alene Tale om Sorgens
og Smertens Stemning, men tillige om dens indre Dialektik,
dens Kamp med sig selv. Og dette brudte og delte Sind,
denne dybe, martren de Raadvildhed tror jeg ikke at man
kjender noget Udtryk for i Plastikens Værker. Om
Plastiken kunde udtrykke noget saadant, er det aldrig værdt
at granske over, da Geniet bar den Vane at gjøre det, som
man mindst skulde vente, og et Fund i Jordens Skjød imorgen
kunde gjøre en Theori til Skamme, som var fremsat idag.
Denne Medea staar aldeles fordybet i sine Tanker; bun véd
vel, at hon ikke bliver betragtet eller iagttaget; men hendes
Situation indgiver hende en halvt ubevidst Fornemmelse af, at
hun kunde blive det: derfor tør hun ikke give den Kamp,
der raser i hende, Luft. Helt rolig kan hun dog ikke holde
sig: dden at flytte Fødderne synes hun at dreje sig lidt
gyngende, snart til den ene Side, snart til den anden, som
man gjør, naar Sindet er uroligt og forpint. Hun holder
begge Hænderne sænkede ned foran sig, med Fingrene, hver
fra sin Side, stukne ind imellem hverandre, og
Tommelfingrenes Ender støttende mod hinanden: hjælpeløs
Raad-vildhed! Mellem Hænderne hviler Hjaltet af Sværdet, der,
endnu stukket i Skeden, støtter mod hendes Arm med Spidsen
opad. Hovedet vender hun lidt til Siden, og Blikket ser ned
i samme Retning, formodentlig mod hendes Tankers
Gjenstand, Smaadrengene ; dog ser hun vel næppe egentlig paa
noget udenfor sig selv, dertil er Bølgegangen inden i hendes
Sind altfor stærk. Blikket er mindre seende end stirrende
og ligesom funklende af de gruelige Ildsluer, der martre
hendes Sjæl. Øjenbrynene ere mod Midten trukne
smertefuldt opad, Munden lidt aaben: hun synes at mumle
ufor-staaelige Ord, som ikke skulle høres, men som dog ikke
kunne holdes tilbage.
Vi ere her komne ind paa et malerisk dramatisk
Om-raade. Medea-Figuren er en billedlig Monolog — og gid
enhver tragisk Monolog blev spillet saa sandt og godt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
