Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne!1) Man kan læse det tilsvarende Sted i Euripides’s
Tragedie (v. 997—1057) som Kommentar til Figuren, og man
vil endda finde, at Digterens stærke, regelmæssige Trimetre
med al deres klangfulde Udtalelse af Moderkjærlighedens
og Hævnfølelsens Afvexling giver et mindre natursandt
Udtryk for Medea i denne Situation end hin Skikkelse, der
ikke vover at tale højt. Adskillige andre af de campaniske
Malerier have en lignende dramatisk Karakter, uanset om
der ved ethvert af dem kan paavises et Forhold mellem dem
og virkelige dramatiske Digtninge. Der er her ej alene Tale
om Monologer, men ogsaa om Dialoger, i hvilke Ord og
Repliker virkelig synes at ligge paa Personernes Læber.
Det er af største Vigtighed for den rette Opfattelse af den
antike Kunsts Menneskeskildring at lægge Mærke til, at den
har udviklet denne Evne i lige saa høj Grad som den
moderne.
Fremfor alt andet vil jeg som Exempel anføre det før
nævnte Maleri af Orestes og Pylades i Tauroi, fra Casa
del citarista i Pompeji. Det forestiller de to Vennei’, som, dømte
til at ofres til den tauriske Artemis, med bagbundne Hænder
føres af Vagten frem til Alteret, men først udspørges af
Landets Konge, Thoas, der sidder i nogen Afstand fra dem
til den anden Side af Alteret. Man mærker paa Kongens
Stilling, paa den sikre Maade, hvorpaa han lægger begge Hænder
over Enden af den lange Kongesta\r, hans tilvante Myndighed,
som dog i Øjeblikket næsten viger for en undrende Forsken,
der sætter ham i urolig Spænding: Han sætter den ene
Fod op paa en Skammel, trækker den anden ind under Sædet
og bøjer Hovedet lidt tilbage som med det Spørgsmaal:
Hvem i al Verden er I dog? Orestes, der staar lige over
for ham, næsten nøgen, med den delfiske Apollons Laurbær-
’) Otto Donner har i sin Afhandling om de antike Vægmaleriers
Teknik!, der staar som Indledning til Helbigs tidt anførte Værk,
paavist (pag. LXXIX f.), at den Hereulanensiske Medea maa
betragtes som en enkelt Figur af en Komposition, der formodentlig
ogsaa har omfattet Børnene og deres Hovmester, i Lighed med
den, i Udførelsen langt ringere, som er fundet i Casa de’ Dioscuri
i Pompeji. Dette berøver den dog naturligvis ikke Karakteren af
en „billedlig Monolog“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
