Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krands om Issen, undviger hans Blik og ser ned mod Jorden.
Han er mørk og vemodig i Sind og har kun liden Lyst til
at lade sig udfritte. En vis Aand af Blu og Beskedenhed
er jo et gjennemgaaende Særkjende for de antike Skikkelser,
de synes at træde lettere paa Jorden end den moderne Kunsts.
I ingen Figur kommer dette skjønnere frem end i Orestes
her. Men i denne skjønne, til Døden indviede Yngling med
det bøjede Hoved og den lidt sammensunkne Holdning er
der en forstærket Stemning af sørgmodig Resignation: han
føler sig opgivet, er ikke paastaaelig og gjør intet Forsøg
paa at opretholde et Liv, der har været kvalfuldt nok.
Pylades er kækkere og mere trodsig, han vender Siden mod
Kongen, men Ansigtet dristig om imod ham med et
harmfuldt og krænket Blik: Hvad vedkomme vi Dig? Lad os
ofre, hvis Du vil, men forskaan os for Dine Spørgsmaal1).
Det er let nok at tilføje en hel Mængde andre fint
talende dramatiske Udtryk, komiske og alvorlige, i de
kampaniske Malerier. Man kunde saaledes nævne den spændte,
ivrige Opmærksomhed hos Thetis, der i Hefæstos’s Værksted
betragter de Vaaben, der smedes til Achilleus; eller den yndige,
glade Undren hos Nymferne, der se det lille Adonisbarns
Fødsel ud af Træet2). Rafael giver i sin Komposition af et
beslægtet Æmne: den ægyptiske Kongedatter og hendes
Piger, der finde Mosesbarnet i Nilen, ikke skjønnere eller
mere talende Udtryk. Eller den komiske, hjælpeløst
fortumlede Ørhed hos Herakles, der haanes af Omfales Følge;
den drilske Frækhed, hvormed den lille Erot ved hans
Skulder, med opspilede Kinder og stive Øjne, blæser sine
sønderrivende Toner paa to Fløjter lige ind i hans Øre;
Omfales egen magelige, triumferende Selvsikkerhed, eller
den skælmske Forundring hos hendes Ledsagerinder over at
denne berømte Helt, en Søn af Zeus, kan kompromittere sig
’) Foruden et Par underordnede Figurer (Tjener, Vagt) indeholder
Maleriet endnu Rester af en kvindelig Skikkelse, der staar paa et
fjernere Plan over et Par Trin (Ifigenia? Artemis?). Kompositionen
passer ikke ind iEuripides’s Ifigenia i Tauroi saaledes som Maleriet
af Mede’a i Tragedien af samme Navn.
a) Endnu paa sin Plads i Casa di Castore e Polluce i Pompeji.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
