Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderens, Agamemnons, Hoved, i hvilket Kunstneren jo skulde
have givet Toppunktet af den hele Klimax af Sorgens
Udtryk, var tilhyllet. Selve dette Træk og Billedets
Berømmelse viser, at Udtrykket i Hovederne her har været en
meget væsentlig Opgave for Kunstneren; kun under den
Forudsætning, at alle de andre Aasyns Udtryk vare saa
levende og saa stærke, kunde han med sand Virkning
overlade det stærkeste Udtryk til en mindre bestemt Anelse,
idet han her kun gav det gjennem Bevægelsen.
Men lige ind i Alexander den stores Tid er Kunsten
bestandig skredet fremad i den levende og rige og
virknings-fulde Gjengivelse af Minespillet. For de senere stod
Apel-les’s Samtidige, Aristides fra Theben, som den, der dog
egentlig først havde givet Sjælen og Følelsen,
Subjektiviteten og Lidenskaben deres fulde Udtryk; han forstod at
male en Bønfaldende saaledes, at man næsten kunde høre
hans Stemme *). Og se vi hen til Diadoch-Tidens Plastik,
til Skulpturerne fra Pergamon, Rhodos og Efesos, saa har
man maaske endog efter Alexanders Tid endnu arbejdet
videre paa en slaaende Effekt i Aasynets Udtryk.
I det, som er os efterladt af antik Plastik, er
Kampen, den rent legemlige og haandgribelige Kamp, et
over-maade hyppig behandlet Æmne. For denue Art af
menneskeligt Samkvem havde Plastiken fra ældgammel Tid af en
tydelig Forkærlighed, medens den rent aandelige Berøring
mellem Personerne forekommer sjeldnere i dens Værker.
Omvendt finder man blandt de bevarede antike Malerier
‘) Plinius 35, 36, 98. — Aristides Thebanus, is omnium primus
animum pinxit et sensus hominis expressit, quæ vocant Græci ethe,
item perturbationes.–99. — pinxit et ... supplicantem pæne
cum voce. — Hvad der her menes med Udtrykket ethe, er vel
vanskeligt nøjere at definere. Men i hvert Fald har det vel en
ganske anden Betydning, end naar Aristoteles (Poët. cap. 6)
omtaler Polygnotos som ή^ογράφο; i Modsætning til Zeuxis, hvis
Malerkunst ikke havde nogen ί/θ-ος. Jfr. en meget vidtløftig Udvikling
hos Brunn, Gesch. der. griech. Künstler II, S. Γ74 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
