- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
197

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

yderst sjældent Kamp-Motiver. Dette beror aabenbart paa,
at Malerkunsten først ret udviklede sig fra den Tid af, ’da
Interessen for det sjælelige allerede havde faaet Overhaand
over Interessen for det legemlige og haandgribelige, og at
vi tilmed kun have Malerier tilbage fra en forholdsvis sen
Tid og i dem mest have Mindesmærker om et nydelsesrigt
og forfinet Privatliv.

Fra de campaniske Byers Malerkunst have vi kun én
virkelig betydelig Kampscene tilbage, nemlig den store
Mosaik af „Alexanderslaget“ fra Casa del fauno i Pompeji, hvis
særlige Stilling mellem den øvrige Masse af Malerier jeg
ovenfor foreløbig har fremhævet. Den Kamp, som her er
fremstillet, er saa voldsom og blodig, som man kan tænke
det; og Billedets Indtryk faar deraf en uforlignelig Magt,
Fart og Slagkraft. Og dog har Kampens legemlige Side
ingenlunde været Kunstnerens Hovedsag: den er kun
Fremstillingens Betingelse, som han har forstaaet at underordne
under den rent sjælelige, tragiske Pathos, der kroner det
hele. I intet Værk, vi kjende af Oldtidens Kunst, ja maaske
af hele Verdens, gaar Menneskelivets Bølgegang saa højt og
stærkt, i intet er Sjælelivets øjeblikkelige Bevægelse saa
mægtig løftet. Udtrykket for det øjeblikkelige i Handling
og Følelse viser ej alene den ypperste Evne til at fortælle
gjennem Figurernes Bevægelser og Miner, men ogsaa det
klareste Herredømme over Kompositionen; thi Billedet med
dets mange Figurer er jo som en sammensat Maskine, i
hvilken en Mangfoldighed af enkelte Kræfter skulle virke
sammen i én bestemt Retning. Uagtet Mosaikarbejdet
sikkert langtfra staar paa Højde med Udførelsen af det
gengivne Originalværk, er dette Billede, som det er, dog et af
de vigtigste Dokumenter om Oldtidens Skildring af det
menneskelige.

Det er ikke ligefrem vor Opgave at give den historiske
Fortolkning af Billedet, at bestemme, hvilken historisk
Begivenhed det fremstiller: vi betragte det kun efter dets
kunsthistoriske Betydning som malerisk-dramatisk
Menneske-Skildring. Dog maa det være os tilladt at fremhæve,
at en Betragtning af det fra dette Synspunkt langtfra er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free