Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Virkeligheden staar; men Alexander rammer ikke sin
Modstander umiddelbart.
I Darius’s Garde findes en Yngling, der rider en Hest
af samme sorte Farve som de, der ere spændte for Kongens
egen Vogn; de øvrige persiske Ryttere have lyse, gulrøde
Heste. Ynglingens Hest er styrtet under ham, ramt i Boven
af en Landsespids; den er faldet forover og sætter den
venstre Forhov mod Jorden, idet den bukker det højre Ben
helt sammen under sig, Blodet strømmer ud af Saaret. Den
Retning, hvori Hesten er styrtet, viser os, at den befandt
sig paa Flugt i det Øjeblik, da den ramtes af Spydet.
Overhovedet medføres Persernes Flugt ikke af nogen af de
Begivenheder, som Billedet fortæller: de flygtede allerede,
før disse indtraf.
I samme Øjeblik som hin sorte Hest styrter, vil
Ynglingen naturligvis selv springe af den, han kaster sit venstre
Ben over dens Nakke. Og i samme Nu springer en anden
ung Perser af Livgarden, den, der rider ham nærmest, af
sin Hest, uden Tvivl for at tilbyde Ynglingen den og
saaledes frelse et Liv, som han holder for dyrebarere end sit
eget. Han holder den ved Bidslet, netop saaledes vendt,
at den uheldige Rytter hurtigst kan bestige den ; det stærke,
fyrige Dyr stamper urolig og slaar med Halen, man ser det
bagfra, i stærk Forkortning, lige i Billedets Forgrund. Og
atter i samme Øjeblik, da Kong Darius ser, at Hesten er
styrtet, bøjer han sig frem over Vognfadingen, holder fast
om dens Rand med venstre Haand, der ogsaa holder ’om
Buen, og strækker ivrig sin højre Haand ud mod Ynglingen,
som om han raabte: Skynd dig, skynd dig! Hvert Øjeblik
kan jo bringe Fare for Ynglingens Liv, og Darius ser Faren
nærme sig med stærke Skridt.
Da Kongens Vogn ved de indtrufne Begivenheder har
mistet sin Dækning paa højre Side — ud imod Beskueren
—, der er mest truet, svinger en af de persiske Ryttere åf
fra sin forrige Retning for at trænge sig ind og udfylde den
tomme Plads. Han holder sit Sværd i Vejret, hans Hest
stejler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>