Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu er Uheldet dog ikke værre, end at en Hest er
faldet, selv om den skulde være af Kongens eget Stod.
Men et Sekund eller to efter kommer den egentlige Ulykke.
Alexander er trængt frem i ustandselig Galop paa sin
Buke-falos, et stort, stærkt bygget Dyr, rød af Farve, med et
bredt Hoved. Han ændser ikke, at Hjælmen er faldet af
hans Hoved, saa at det lange, sorte Haar flagrer vildt fra
hans Isse. Han er helt fyldt af den fyrigste Kampaand:
han trækker Vejret tungt og hurtig, han sveder, hans store
Øje aabner sig vidt. Nu har han, benyttende sig af
Persernes Uheld, indhentet dem og jager sin lange Landse,
som han holder fældet ved Hoften, gjennem Underlivet paa
hin Yngling, der just vil springe af den faldne Hest.
Uvil-kaarlig griber den ulykkelige, inden Døden matter hans
Kraft, med sin fulde højre Haand om Landsens Skaft; den
venstre Arm hviler bøjet over hans Hoved: maaske har han
et flygtigt Øjeblik tænkt paa at kaste sig bønfaldende til
Jorden for den fremstormende Makedonerkonge. Men nu er
det ude med ham. Den frygtelige Smerte og Rædslen over
den sikre Død maler sig i hans Blik.
Hvor hurtig de to Begivenheder: Hestens Fald og
Ynglingens Fald ere fulgte efter hinanden, kan maales deraf,
at Ynglingen i Mellemtiden ikke har naaet at komme helt
af Hesten, skjønt han sikkert har skyndt sig alt hvad han
kunde. Det gaar i den Grad Slag i Slag, at ogsaa de
omgivende Personers Handlinger, Bevægelser, Stillinger, endnu
for en stor Del ere bestemte af den først indtrufne
Begivenhed, Hestens Fald. Og dog falder det Moment, som
Kunstneren har valgt for siu Fremstilling af hele Kampscenen,
strengt taget ej engang sammen med den sidstnævnte
Begivenhed, at Rytteren faar sit Banesaar, men et Par
Øjeblikke efter. Thi først i det Moment, da de nærmest staaende
og nærmest vedkommende Personer have set den indtrufne
Ulykke og ere komne til fuld Bevidsthed om den, fyldes
deres Udtryk helt med Pathos: og det er det for Kunsten
indholdsrigeste Øjeblik.
Hvor der før kun var Hast og II, er der nu dyb Sorg
og Smerte. Hin gæve unge Perser, som er sprunget af si
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
