Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi have altså her at göre med enklitiske stedordsformer,
der også ellers forekomme på islandsk, f. ex. Homil. 5:1.
ec em gab(ri)el er stenck fyr g(u)]>e oc élc sendr, og i andre
sprog, f. ex. ital. involarceli Rask ital. forml. § 57 (berøve
os dem = involar-ce-li), i tyske dialekter se de mange exempler
hos Schleicher, Volkstümliches aus Sonneberg, s. 48 og 49,
i nyfrisisk (Philol. samfunds virksomh. V, s. 12), i gammel
dansk (Petersen, sproghist. I, 118 og 254), i gl. svensk
(Ryd-qvist II, 534 ff.), ja i vor daglige tale: giv mig ’en.
111. Ved forvexling af lste og 2den række fremkom nogle
rene monstra som Fafnism. 1: stöndumk t-il hjarta hjörr,
hvor stöndumk = stendr mer. Når næmlig stôbumk kunde
betyde: steti mihi (stô3-u-mk I. 3),
stetimus nobis (stô9um-[s]k I. 5),
steterunt mihi (stô3u-mk II. 1) og
vel også stetit mihi (stôS-u-mk II. 2),
så fandt man det fælles i disse -mk i objectet og tog det ej
så nöje med subjectet, så meget mere som r i stendr også
blev borte i stendsk, og stend (1. pers.) ej lignede stöndumk
(i betydningen sto mihi)’, følelsen vægrede sig således ej ved
at anerkende stöndumk som 3 ent.
I Egilssaga skal det hedde (s. 430) huöums (— obtulit
mihi), NB. ental med flertalsform, Grimm IV, 943; men
håndskrifterne burde efterses.*)
Således omtrent tænker jeg mig sagen; dog vil jeg ej
påstå, at jeg utvivlsomt har ramt det rette, siden formerne
under III volde bryderi; mulig er
såvel Rask’8 forklariug af formerne under I, at stöndumk
(= sto mihi) er opstået af flertal stondum med tilföjet
mk, altså egentlig = stamus ego mihi (denne forklaring
billiges af Rydqvist, der til støtte for den påberåber
sig franske dialekters j’avons og Homil. 51: 1 gørO ec,
90 : 2 ec pyckio),
som Geimm’“ forklaring (D. gr. IV, 39 følg.), at -u er en
bindevocal; den kunde stadfæstes med comöc (I, 3),
’) [Se den anden tillægsbemærkning. F. D.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
