Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøre nogen klar Forskel mellem den knælende og den
staaende, den jordbundne og den oprejste, Stillings Udtryk;
med den knælende har man saa lidet forbundet nogen
Forestilling om Hylding og Underkastelse, at den endog har
kunnet benyttes til at udtrykke Vælde og Højhed over
Naturen *). Knælende Gudeskikkelser forekomme ogsaa i det
vestlige Asiens Kunst, med forskjellige Attributer, bl. a. en
stor Kugle (Atlas?).
Og paa dette Punkt er der en aldeles flydende
Overgang mellem Asiens og Europas Kunst. I senere Tider
have aabenbart græske Kunstnere udført slige Skikkelser
paa Asiaternes Vegne2); men i en ældre Tid finder man
den samme Fremstillingsmaade paa Europas egen Grund.
Ikke alene ser man paa Mynter fra Kreta hin fra Øst eller
Syd indførte Gud med Oxehoved, som Grækerne kaldte
Mi-notauros, knælende paa det ene Knæ; men i samme Stilling
har man endog Apollon (med Lyren, men ikke spillende)
paa arkaiske Mynter fra Tarent, der dog næppe ere ældre
end Begyndelsen af det 5te Aarhundrede f. Chr.3).
Atter her kan man spørge sig selv, om ikke den
knælende Stilling er motiveret af Myntrelieffets Cirkelform, der
kunde opfordre til at sprede Figurens Stilling for at fylde
Fladen. Det kau være muligt; men vilde den fuldt
udviklede Kunst, der dog lige saa godt forstod at fylde en Flade,
have taalt en knælende Apollon? Desuden kjendte man fra
Grækenlands ældre Tid ogsaa knælende Gudebilleder som
fritstaaende Statuer, saaledes de to Frugtbarhedsgudinder
*) Figuren forekommer paa assyriske Gemmer (Layard, A second
series of monuments of Niniveh (Tværfolioj, PI 69, No. 43), og paa
indridsede Prydelser paa Kongernes og deres Ledsageres Dragter
paa Relieffer fra Nimrud (Layard, The monuments of Nineveh, fol.
PI. 6, 8—9, 43—52). Disse Indridsninger, som forestille Broderier
eller vævede Prydelser, er det Element, som tydeligst knytter den
assyriske Kunst sammen med Vestasiens og Grækenlands (det
korinthiske Vasemaleri).
2) Felix Lajard, Culte de Mithras, Pl. LXIX, No. 8. — Sign. Perrot
& Chipiez, Histoire, III, p 292, 322, 418.
3) Friedländer & Sallet, Das königl. Münzkabinett Berlin 1873, No. 36
og 463 (med Figurer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
