- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
37

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Damia og Auxesia i Epidauros og paaÆgina; det var
knælende Figurer af Oliventræ. Herodot fortæller (V, 86) det
Sagn, at disse Billeder engang, da man vilde røve dem bort,
vare faldne paa Knæ, hvilket synes at tyde paa, at
Grækernes Fantasi i en senere Tid, da man ikke var
fortrolig med denne Fremstillingsmaade, har følt Trang til en
Forklaring af dette sjældne Fænomen. Man bevarer endnu,
f. Ex. i Paris og Berlin, smaa Terrakottafigurer af en nøgen
Kvindeskikkelse („Aphrodite anadyomene“) med Muslingskaller
staaende ud fra Ryggen som Vinger, knælende med
samlede Knæ; den hele Figur er strængt symmetrisk, og røber
derved en gammel, vistnok indvandret Type, uagtet
Udførelsen i de Exemplarer, jeg har set, ikke hidrører fra nogen
meget gammel Tid.

Til de knælende Gudeskikkelser høre ogsaa tre Billeder,
som først i en senere Tid, efter Romernes Sejr over
Antiochus den store, indførtes fra Syrien til Rom og fik Plads
i Minervas Tempel paa Capitol udenfor Gudindens Celle.
Det var altsaa rent asiatiske Guder. Romerne kaldte
dem paa Grund af deres Stilling nixi (Ovid. Metam. IX,
294); Hankjønsformen viser, at det var mandlige Figurer.
Naar de ikke des mindre særlig paakaldtes af Kvinder i
Barnsnød, beroede dette vel sagtens paa det Ry, som de
medbragte fra Asien. Men hverken kan den knælende
Stilling i og for sig, end mindre i mandlige Figurer, have noget
som helst at gjøre med Kvinder i Barnsnød; den maa
forklares efter Analogien med de øvrige asiatiske,
naturbeher-skende, knælende Guddomme. Naar Romerne søgte et
Lighedspunkt imellem disse Guders Stilling (signa . . .
genibus nixa) og deres særlige Funktion som Fødselshjælpere
(velut præsidentes parientium nixibus, Festus), saa var
det et rent Spil med Ord: de have søgt en Forklaring
ligesom Grækerne med Hensyn til Damia og Auxesia, og
ikke fundet nogen, som var bedre. Et Stjærnebillede
(Herkules? Bootes?) har ligeledes været tænkt under Skikkelse
af en knælende Mand (Nixus genu, Ovid. Metam. VIII, 182):
det beror uden Tvivl atter paa orientalske Forestillinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free