Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af de nordeuropæiske Barharer en stor Plads op, og de
karakteriseres hyppig i Modsætning til Piomerne ved at de
sidde paa Jorden; men her har Stillingen tillige Betydning
af Sorg, Nederlag, Fangenskab. Som Exempler blandt mange
skal jeg fremhæve de store Kaméer, som ere udskaarne til
Ære for de romerske Vaabens Sejre over Barbarerne, især
den i Paris, hvor Tiberius troner som Hovedperson: der
sidde alle Barbarerne, baade orientalske og europæiske, paa
Gulvet, men ingen af de andre Figurer.
Naturligvis maa man ved Undersøgelsen af denne Sag
bestandig se bort fra alle saadanne Tilfælde, hvor en Person
paa Grund af ydre Tvang kommer til at sidde eller ligge
paa Jorden, f. Ex. naar han er kastet omkuld eller falden i
Kampen; eller hvor han i et eller andet bestemt praktisk
Øjemed vælger en saadan Stilling (f. Ex. at Bueskytter knæle;
at en saaret Mand, som forbindes, sidder paa Hug; at en
Pige, som vil plukke en Blomst, bøjer sig ned mod Jorden).
Sligt beviser intet — hverken for Barbarernes eller for
Grækernes og Italernes eget Vedkommende — om, med hvilke
Øjne man betragtede Stillingerne, hvorledes de forholdt sig
til Livets almindelige Sæd og Skik. Antiken er jo en Kunst,
som rører sig frit og ikke er pedantisk. Der er ikke
meget af det menneskelige, som den i hvert Fald forud
udelukker.
2. Naar der uu spørges om, hvorledes de jordbundne
Stillinger forekomme blandt Fremstillingerne af Grækerne og
Italerne selv, saa kunne vi strax anføre den mærkelige
Marmorstatue i det capitolinske Museum af en gammel,
drukken Kone, som sidder paa Hug paa Gulvet med en stor
Vinflaske mellem Knæerne: det er klart, at her bidrager
Stillingen til Indtrykket af noget komisk og uværdigt. Men
det er dog næppe ellers det fremherskende Synspunkt. Man
tør uden Tvivl antage, at det blandt de sydeuropæiske Folk
i Oldtiden, ogsaa under deres højeste Kultur, forekom hyppig
nok, at i alt Fald uuge Mennesker toge Sæde umiddelbart
paa Jorden eller paa Gulvet, uden at dermed forbandtes nogen
egentlig Forestilling om Uværdighed. Aristofanes omtaler
(Nub. 944 ff.) som noget, der ogsaa fandt Sted i ældre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
