Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedre Tider, og som i og for sig ikke var dadelværdigt, at
Ynglingene i Gymnasierne, naar de vare ledige og hvilede
sig, satte sig lige ned paa Sandet. Noget lignende har man
Exempler paa i de dejlige graferede Omridstegninger paa
den „ficoroniske Cista“, der forestille Argonauterne, som
paa deres Søfart ere ankomne til Bebrykernes Land. Der
ser man blandt Skibet Argos Mandskab en ung Mand, som
har sat sig paa Dækket ganske magelig i en Stilling, som
nærmer sig temmelig til den ægyptiske Skrædderstilling,
kun at den er friere og naturligere gjengivet. En anden er
steget ud af Skibet og har sat sig ned paa Landjorden.
Dette har efter Kunstnerens Mening ganske sikkert været
skjønt, men vel at mærke indenfor en bestemt Situation.
Thi den Stemning, som her er udtrykt, er netop den
fuldkomment tvangfri Hvile, der gjør sig Livet rigtig bekvemt
efter den lange Sørejses barske Besvær. Det samme er
ogsaa udtrykt ved Figuren af den unge Mand, som ligger paa
Dækket og rigtig sover ud med aaben Mund. Der er her
en fin Grændse, som er meget vigtig for den rette Opfattelse
af Billedet, og som skiller det fra Fremstillinger af
Samfundslivet og Stadlivet, hvor det er gjennemtrængt af Følelsen af
sin Værdighed og vaager over den (Parthenonsfrisen f. Ex.).
Den græske Kunst tager i det hele afgjort Parti for
Samfundsværdigheden og dens Anstand, og derfor forekomme
Figurer af Grækere, som sidde paa Jorden, og som ere
mente i skjøn og lykkelig Betydning, ganske sikkert
over-maade sjældent i den. Antiken spiller overhovedet langt
mindre end den moderne Kunst med Modsætningen mellem
den strænge Samfundsanstand og det emanciperede,
idylliske Naturliv. Den kjender f. Ex. ikke disse landlige Glæder
(fêtes champêtres), som den venetianske Malerkunst indførte
i Renæssancen, og som bleve et saa yndet Thema i den,
hvor man ser Herrer og Damer lejrede i Græsset, nogle af dem
somme Tider afklædte, andre iførte fuld Modedragt
(Gior-gione, Bonifazio, Cranach, Rubens, Watteau). Men til
Gjen-gjæld gjennemtrænger den selve Samfundsværdigheden langt
mere med fri, bevægelig, ægte menneskelig Natur, frigjør
den langt mere for Stivhed og Uniform og Ceremoniel, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
