- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
42

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

baade de gamle orientalske og de moderne europæiske
Monarkier have gjort det (atter Parthenonsfrisen!).

3. I den senere antike Kunst er det meget almindeligt,
at Guddomme og Personifikationer, saa vel
mandlige som kvindelige, hvis mythologiske Betydning
særlig er knyttet til Jorden og dens Lokaliteter
(deriblandt ogsaa Havet, Floderne osv.),
fremstilles i en paa Jorden halvt liggende, halvt
siddende Stilling (Gæa, Thalassa, allehaande Flodguder,
lokale Nymfer, Personifikationen af „Campus Martius“ paa
Fodstykket af Antoninus Pius’s Triumfsøjle m. m. m.). De
kunne vel ogsaa fremstilles paa andre Maader: man tinder
f. Ex. ogsaa baade Gæa og Flodguder hæve sig op fra
Grunden, saaledes at man kun ser dem i halv Figur; men
den liggende Stilling er dog virkelig et af Kunstens typiske
Midler til at angive, paa hvilket mythologisk Omraade slige
Skikkelser høre hjemme.

Vi have allerede i Renæssancens Madonnabilleder set
Exempler paa, at Stillinger, som ligge udenfor det virkelige
Samfunds Regler, kunne findes mere anvendelige paa det
ideale og guddommelige Omraade. Her se vi det samme i
Antiken. Men saa hyppigt end Fænomenet er, saa holdes
det dog indenfor meget bestemte Grændser. Den olympiske
Gudeslægts Medlemmer fremstilles ikke saaledes liggende,
overhovedet ikke i jordbundne Stillinger, om end deres
oprindelige Betydning af terrestriske Naturguddomme er
tydelig nok og aldrig forglemt (Demeter, Poseidon). Hine
liggende Guddomme forholde sig til de staaende eller
tronende Olympiere som det mere emanciperede landlige Liv til
det af ethiske Former beherskede Samfundsliv i Stæderne. Paa
Overgangen mellem de to Verdener staar Dionysos, som en
sjælden Gang, i en Marmorstatue i Louvre, fremstilles
liggende ligesom Naturguderne. Det emanciperede Livs rette
Repræsentanter ere Satyrerne, blandt hvilke man ogsaa
finder en ubunden Mangfoldighed i Stillingerne. De sidde
f. Ex. paa Hug paa Jorden eller paa lave Jordsæder med
Benene strakte langt fra sig (Lysikrates-Monumentets Frise).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free