Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
statue af en Kvinde, i græsk Stil fra det 5te Aarhundrede,
i Palazzo Barberini i Rom, opfattes paa Grund af det meget
lave Sæde i Almindeligbed som en supplex, formodentlig
med Rette. I Lighed med slige Figurer har Homer vistnok
forestillet sig Thetis siddende paa Gulvet eller paa en lav
Skammel foran Zeus, hvor hun bønfalder ham om at
gjen-oprette Achilleus’s Hæder (Iliad. 1, 500):
Lige foran ham hun satte sig ned ’) og slynged sin venstre
Arm om hans Knæ, med den højre hun tog under Hagen ham bønlig —
I Henseende til Betydningen og Hensigten gaar denne paa
Jorden siddende Stilling altsaa omtrent ud paa det samme
som den fremadbøjede, knælende, naar Formaalet er at favne
den Persons Knæ, hvis Beskyttelse eller Skaansel man
an-raaber (hvilket nærmere skal blive omtalt under
Hyldings-bevægelserne). Forskellen bestaar mest i, at den knælende
er mere foreløbig, den siddende mere vedvarende og
afventende.
Et meget oplysende Exempel herpaa har man i
Odysseens syvende Sang. Da Odysseus ukjendt og fremmed
træder ind i Hallen hos Alkinoos, bøjer han sig først for
Husfruen og favner hendes Knæ med Bøn om Hjælp; derpaa
sætter han sig paa Gulvet ved Arnen. Men det højsindede
Selskab finder det ikke smukt eller passende at lade en
Fremmed sidde saaledes paa Gulvet (χαμαί Ι,σ-am, V. 160),
og Værten byder ham da tage Sæde paa en sølvbenaglet
Stol. Derved er han først optagen i Selskabet. Dette falder
jo naturligt nok for en moderne Betragtning: Forskellen
mellem Homers Grækere og Nutidens Europæere bestaar
kun i, at Grækerne dog endnu bibeholdt de jordbundne
Stillinger i Livets Sædvaner, men i degraderet
Betydning. Allerede her ere de i denne Retning komne videre
end det samtidige Ægypten, som i andre Henseender jo
havde en langt rigere udstyret Civilisation, for ej at tale om
de rene Barbarer.
Kjøbenhavn, K. O. Miiller & Wieseler, Denkm. d. alt. Kunst, No.
148. Kassandra paa et Terrakotta-Relief fra Kythnos i Berlin.
’) y.ai ça ττύηοι uvtoio χαΰέζετο — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
