Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bekostning at sendes til udlandet for der at fuldende og afslutte
sine studier. Han opholdt sig derpå flere år i Paris og Bologna,
hvor han selv har været öjenvidne til et par af de æventyr,
som skrive sig fra ham. Efter sin hjemkomst, rimeligvis i året
1310 eller lidt för, blev han kanonikus ved Trinitatiskirken i
Bergen; denne stilling beholdt han, indtil han den 1. avgust
1322 af ærkebiskoppen i Trondhjem blev viet til biskop over
Skålliolts bispedomme, hvilket embede han dog først tiltrådte i
løbet af næste sommer. Yed siden af de maDge forretninger, han
i embeds medfør måtte påtage sig, udfoldede Jon
Halldors-son en betydelig litterær virksomhed, hvis frugt er Clarus
saga (udg. af G. Cederschiöld, Lund 1879) og en betydelig
del af de her omhandlede æventyr. Medens udgiveren af Clarus
saga tilligemed Gering, vistnok med fuldkommen ret, hævde, at
Jon Halldôrsson virkelig selv har nedskrevet den ham i
indledningen til sagaen udtrykkelig tilegnede oversættelse af denne, er
dr. Gering derimod, navnlig ved sproglige undersøgelser, med
Hensyn til æventyrene kommen til det resultat, at ingen af disse
således som de ere overleverede, kan siges at være biskoppens
eget uforandrede arbejde, men at han kun ved sin store
fortællergave *■) og sine omfangsrige kundskaber på dette område af den
middelaldsrlige litteratur har ligesom givet stødet til, at også
denne gren deraf for alvor blev indført og fandt velyndere på
Island. Han tror således at kunne påvise 4 forskellige forfattere
eller samlere, af hvilke den første kun sjælden har benyttet
skriftlige forarbejder, men også hvor dette var tilfældet, anvendt
mange friheder i gengivelsen ; denne bearbejder tilhører den
største del af samlingen, deriblandt Jôn Halldôrssons
levnedsbeskrivelse tilligemed de deri optagne æventyr. Den anden
bearbejder har som oftest haft latinske kilder for sig og står i fremstilling
meget tilbage for den første. Den tredje skyldes oversættelsen
af Disc. clericalis. Den fjærde endelig har ved siden af latinske
især bearbejdet engelske æmner efter Robert of Brunnés
Hand-lyng Synne fra 1303, men skönt han er den yngste, må
han dog antages at tilhøre det 14. årh. (cfr. II, s. XXY—VIII).
Foruden de i Jons påttr biskups Halldôrssonar (nr. XXIII)
optagne 3 æventyr, som der udtrykkelig tillægges ham som den,
der har fortalt dem („hans goövili var at ijledja
nærverandis-tnenn meör fåheyröum dæm/is o gum er hann haföi tekit i
üttönd-um“ etc. nr. XXIII 10 ff.), tillægger Gering biskoppen
endvidere 4 andre i AM. 624, 4to foreliggende fortællinger (»: nr.
LXXXV A, LXXXIII, LXXXVIII og LXXVIII) på grund af en
lille foran disse indrykket notits om at „denne lille samling
indeholder de historier, som biskoppen Jôn Halldôrsson fortalte
x) Han skal endog i sine prækener (cfr. Jôns t>åttr, nr. XXIII 125 ff.)
have benyttet æventyrene, altså der, hvor folk ellers vare vante til
at høre legender og lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
