Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fox· af underholde folk dermed“ (cfr. nr. LXXXV A note, II,
s. XXII). Herved er der to ting at anmærke. For det første
fattes der i håndskriftet et ubestemmeligt antal blade mellem nr.
LXXXIII 109 og LXXXVIII 14 (som Gering påpeger II, s. XXIII),
hvorved den række fortællinger, denne kilde ellers vilde have
tillagt ham, efter al sandsynlighed bliver noget reduceret.
For det andet er der, såvidt jeg kan sé, ingen tvingende grund
til med Gering at opfatte den fornævnte (afskriver)bemærkning
som prolog for de følgende 4 fortællinger; snarere har den
oprindelig været bestemt til at gælde for et slags epilog eller
redegörelse for, fra hvem de foregående fortællinger stamme ;
der findes også andre eksempler på, at afskriverne (eller
forfatterne selv) knyttede lignende bemærkninger såvel bagved som
foran de enkelte stykker (cfr. Gy3inga saga, udg. af Guôm.
|>orlâksson 1881, s. 101). Men den störste vægt for denne
an-tagelses rigtighed mâ dog uden tvivl lægges på den kendsgerning,
at samleren af A 2 (således som Gering betegner denne del af
håndskriftet, II, s. XXV note) selv har sat sig som mål at
tilvejebringe en såvidt muligt fuldstændig samling af de æventyr og
lignende mindre fortællinger, som han allerede havde ved hånden
eller havde håb om at kunne overkomme. Denne forudsætning
støttes i höj grad ved den lange og udførlige fortale (Formåli B),
hvormed samlingen indledes. Naturligvis kan man her, støttende
sig til Gerings antagelse af at fortalen B er forfattet af den
første bearbejder (af ham betegnet ved a, cfr. II, s. XXVI),
fremkomme med den indvending, at denne i samlingerne B og C
formedelst tidens ugunst er gået tabt. Dette lader sig ikke
bestemt modbevise, men rimeligt er det ikke, da fortalen på grund
af dens hentydninger til de i A 2 nærmest påfølgende stykker
(nr. XV og XXIIIx)) her alene synes at være på sin plads ; i
modsat fald måtte den da give et nogenlunde pålideligt billede
af, med hvilke fortællinger den oprindelige samling (arketypen α)
har begyndt. Men hvorledes det end forholder sig med fortalen
B, er der ved den imidlertid vistnok givet et sikkert bevis for,
at den ovennævnte korte bemærkning af samleren (eller
afskriveren) A 2 er indsat for yderligere at konstatere, hvem de
foregående stykker („Bæklingr sjå hinn litli“) skyldes, da han
selv vidste, hvem denne mand var, og af en eller anden grund
ikke har ha,ft lejlighed til at få mere med eller måske haft
håb om i den nærmeste fremtid at kunne opfylde sit ønske.
Herved bliver dog i virkeligheden antallet af de æventyr,
håndskrifterne tillægge biskoppen, ikke forøget, ti der er netop, når
man undtager Jons påttr, ligeså mange fortællinger foran notit-
1) Disse tilligemed nr. XXII ere nemlig kun fragmentarisk bevarede
på tre (den store samling C tilhørende) løse blade i AM. 764 B
4to og give altså ingen reel oplysning om den oprindelige
sammenhæng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
