Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
litteraturhistorie, at den som helhed skulde overtræffe disse
for-gjængere; men man må dog vente, at den på visse områder
repræsenterer et fremskridt fra det ældre. Dette synes nu forf.
også at have følt; i alt fald søger han i sin fortale (p. IV ff.)
at gjøre rede for, på hvilke punkter han mener at have ført
forskningen videre. Disse punkter er i korthed følgende : for
det første er musikkens udviklingsgang stadig taget i betragtning
og dens betydning for lyrikken påvist; dernæst er de historiske
forudsætninger, særlig den orientalske indflydelse, nøiere oplyste;
for det tredis er Chronologien behandlet med særlig omhu; og
endelig er gjennemgående Hesychios Milesios’s angivelser, således
som de findes samlede i forf.s udgave af resterne af denne
biographe ονοματολόγος, lagte til grund for behandlingen af det
biographiske.
Hvad nu det første punkt, musikkens udvikling, angår, så
skal jeg ikke indlade mig på at afgjøre, om forf. indenfor selve
det musikhistoriske, som han behandler med ikke ringe
vidtløftighed, har fortjenester af forskningen; jeg savner dertil bl. a.
også den specielle saguundskab. Kun det skal jeg bemærke, at
hans fremstilling af de herhen hørende spørgsmål ikke udmærker
sig ved den klarhed og forståelighed, som man netop her kunde
ønske; hans bog er jo dog ikke skrevet for musiktheoretikere,
men for folk med almindelig philologisk dannelse. Heller ikke
kan man uden betænkelighed følge ham i de resultater, han
kommer til på enkelte punkter; særlig gjælder dette hans
behandling af den Phrygiske musiker Olympos, om hvem de gamle
åbenbart havde meget uklare forestillinger, men af hvis
levnedsløb og virksomhed Fl. giver et meget detailleret billede. Til at
gå nærmere ind på enkeltheder i disse undersøgelser har jeg dog
også af den grund følt mig mindre opfordret, at en stor del af
dem kun står i meget fjærn forbindelse med den hovedopgave,
forf. har sat sig; herhen regner jeg f. ex. afsnittene om
fløite-spillets og strængespillets udvikling (p. 59—96), der under
ingen omstændigheder behøvede at være så udførlige, selv om
forf. havde ret i sin påstand, at fløitespillets udvikling i
Phrygien har været af største betydning for elegieng fremkomst. Selve
denne påstand er mig imidlertid overordentlig tvivlsom. Da vi
på den anden side her har et spørgsmål, der er af virkelig
betydning for litteraturhistorien, så skal jeg gå lidt nærmere ind
derpå.
Det Phrygiske fløitespils og Olympos’s umiddelbare
betyd-ninn for den Græske elegi søger Fl. deri, at Oiympos har
komponeret melodier for fløite i en sådan takt, at det elegiske
versemål umiddelbart kunde underlægges dem. Han mener altså,
at sådanne melodier først existerede uden text; dernæst benyttede
digtere dem, idet de skrev text til dem; de første elegier var
altså „komponerede“, d. v. s. hver tone dækkedes af en stavelse
(p. 159 f.). Heraf sluttes videre ganske rigtig, at de tidligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
