Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elegier må have været korte; thi, siger han, større kompositioner
med gjennemgående fløiteakkompagnement er faktisk umulige.
Nu er det jo imidlertid så uheldigt, at de ældste elegiske
digtere, Kallinos og Tyrtaios, netop har skrevet sådanne elegier,
der efter deres hele art og tone at dømme umulig kan have
været „komponerede“, hvad forf. også meget rigtig bemærker (p.
160 ff.). Han har da kun tilbage at antage, at den første
elegiske digter (og det må han erklære Kallinos for at være, da
Olympos og ban efter Fl. var omtrent samtidige) har fjærnet sig
betydelig fra elegiens ældste form og på grund af den
ræsonnerende charakter, han gav den, væsentlig har måttet vælge det
rhapsodiske foredrag. Dog mener forf., at han så vel som de
andre ældre og senere elegikere har beholdt det gjennemgående
akkompagnement i digte af mindre omfang. (Om sådanne „mindre“
digte af Kallinos er os rigtignok intet overleveret.)
Jeg tror hermed at have angivet hovedtrækkene af denne
eiendommelige bypothese, som jeg anser for betegnende for forf.s
hele methode. Ganske bortset fra det i og for sig mærkelige i,
at en så speciel form som det elegiske distichon skal have
exi-steret i den rene instrumentalmusik før end i poesien, så synes
det mig værdt at lægge mærke til dea forkerte fremgangsmåde
ved hypothesens opstilling. Yi har to faste punkter: en betydelig
reform på det musikalske område, foregået i Phrygien og af de
gamle tildels knyttet til navnet Olympos, og de opbevarede
fragmenter af Kallinos og Tyrtaios. I og for sig synes der ikke at
være anden forbindelse mellem disse to ting, end at de efter Fl.s
ansættelse af Olympos synes at være nogenlunde samtidige, og at
stederne for Olympos’s virksomhed (Phrygien) og for Kallinos’s
(Ephesus) er så temmelig i nærheden af hinanden; derimod findes
der, som allerede nævnt, intet i de ældre elegikeres digte eller i
beretningerne om dem, der peger hen på en særlig nær forbindelse
med musikken, og intet i beretningerne om Olympos, der peger
hen på et nært forhold til elegien; thi bemærkningen hos Suidas
s. v. ’Όλνμπος (ποιητής μελών -/.al ελεγείων) afviser Fl. selv som
beroende på en misforståelse. Det er under disse forhold allerede
en betænkelig sag at begynde med at opstille en så lidet
begrundet hypothese som den om Olympos’s musikalske distichon;
men denne fremgangsmåde bliver endnu mærkeligere, når man
husker, at hypothesen egentlig slet ikke tilveiebringer nogen
tilknytning til det andet faste punkt: den os foreliggende ældste
elegi; tværtimod, hypothesen nødvendiggjør en ny, ligeså
ubegrundet antagelse: tilværelsen af gamle, kortere, „komponerede“
elegier, om hvilke intet er overleveret. Denne byggen luftkasteller
strider ganske sikkert mod sund methode.
Hypothesen om 01.s distichon søger Fl. at støtte på en
etymologi af ordet ελεγος (p. 158). Han mener, at det er et
fremmed ord og gjenfinder det i Armenisk, i nogle betegnelser
for ulykke, klage o. 1. Selve afledningen ser just ikke over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
