Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dreven plausibel ud (jelern eil. jegern ulykkè. med nogle
emn-sætninger og afledninger af denne stamme); men selv om den
var rigtig, så ligger det da endnu ingenlunde, som Fl. mener,
klart for dagen, at Hellenerne bar fået ordet ελεγος gjennem den
Phrygiske musik; heller ikke, at i denne en bestemt, klagende
melodi har ført det navn. Også dette vilde kun være en mulighed;
at tale om „evidens“ og „udelukkelse af enhver tvivl“1 i den
slags sager, som Fl. gjør (p. 159), er lidet berettiget.
Også i overleveringen søger Fl. at finde en støtte for sin
antagelse ; men dette forsøg falder næppe heldigere ud. I Plut.
περί μονσ. cap. 8 findes en efterretning om, at der var en gammel
νόμος Κρηδίας, som (efter Hipponax’s udsagn) Mimnerm skulde
have foredraget på fløite (ανλησαι). Dertil er føiet forklaringen:
έν αρχ>ι γάρ ελεγεία μεμελοποίημένα oi αίλωδοϊ f/δον — ord, som
ikke synes at passe i denne forbindelse; thi efter den hele
sammenhæng synes νόμος Κραδίας at måtte have været auletisk,
og Mimnerm betegnes heller ikke ellers som ατλαί)δός, men som
αυλητής. Westphal har derfor med rimelighed flyttet den hele
bemærkning, så at den kommer til at gjælde Sakadas. Men også
uden hensyn hertil skulde man ikke tro, at disse ord kunde
anvendes på Olympos af· en forfatter, der bestemt har fremhævet,
at O. kun var aulet, at hans kompositioner ingen text havde
(cfr. ovfr. p. 70). Og dog sker det, både pag. 137, hvor det
hedder: „Von den komponirten elegischen Formen [des 01.] hat
uns durch Zufall die Nachwelt nichts näheres berichtet, ... ; wir
würden sie annehmen müssen, selbst wenn uns nicht eine zufällige
Nachricht darüber erhalten wäre, welche sie ausdrücklich zu
bezeichnen scheint“. Dertil noten: „Vgl. Plut. mus. 8 εν αρχϊ/ γάρ“
ο. s. v. „Für Plutarch aber (oder seine Quelle) steht έν άρχ[
dieser Auletik [sic!] stets Olympos,“ — og pag. 159: „. . . Die
Zeit vor diesem [den ovenfor pag. 70 omtalte] Uebergang in die
Vokalmusik ist ausgezeichnet charakterisirt durch den Satz des
Herakleides: έν άρχ;/ γάρ“ o. s. v. Må man dog ikke her spørge,
om auletik og aulodik er ét og det samme, siden de sådan blandes
mellem hinanden ? Og selv om Plutarch kunde have forvexlet
de to ting, viser så ikke udtrykket ελεγεϊα μεμελοποίημένα, der
dog kun kan betyde : elegiske digte med musikakkompagnement
(cfr. de umiddelbart følgende bemærkninger om auloden Sakadas,
hvor ganske det samme udtryk bruges), at her virkelig er tænkt
på sang og ikke på fløitespil alene? Jeg må tilstå, jeg forstår
ikke det hele ræsonnement.
Dette vil forhåbentlig være nok til at vise, hvor lidet forf.
er egnet til at behandle disse vanskelige og usikre forhold. Om
end manglen både på methode og naturlig takt træder særlig
skarpt frem i det anførte exempel, så er dog hele fremstillingen
af musikkens forhold til poesien også i senere tider, hvor
overleveringen er klarere og fyldigere og den nære forbindelse mellem
de to kunstarter hævet over enhver tvivl, lidet klar og oplysende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
