Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leugnen“. Således kan man netop ikke ræsonnere1). — Hvad
den første del af hypothesen, om den oprindelig Græske eller
fælles-Ariske religiøse digtning angår, så forstår jeg ikke,
hvor-ledes man af rhapsodernes indledningssange, frie og rent litterære
som de er, kan bringes til at tænke på en sådan gammel
rituel poesi.
Heller ikke forsøgene på at se digterne og deres virksomhed
mod den historiske baggrund er faldne synderlig heldigt ud.
De indskrænker sig undertiden til en simpel opregning af
begivenheder fra den ydre historie (cf. f. ex. behandlingen af Théognis
p. 396 ff.); hvor forf. søger at give et billede af mere
kulturhistorisk art, der forfalder han ofte til ensidighed og vilkårlighed;
således i skildringen af livet ved fyrstehofferne på Anakreons tid
og i undersøgelsen om grundene til den monodiske lyriks
undergang (særlig p. 549).
Hvad behandlingen af det ehronologiske angår, så bemærker
forf. i sin fortale (p. VII), at han i reglen har kunnet blive
stående ved Erwin Rohdes banebrydende undersøgelser. Disse
er virkelig også gjennemgående benyttede; og om de end mere
går ud på at finde grundene til de gamles angivelser og
afvigelserne mellem dem, end på objektivt at fastslå ehronologiske
resultater, så indeholder de dog så megen belæring og giver i så
mange tilfælde fast grund under fødderne, hvor der før herskede
usikkerhed, at forf.s stadige hensyntagen til dem ikke har kunnet
andet end bære gode frugter for hans arbeide. Dog går Fl. en
hel del videre end Rolide med hensyn til den vægt, han lægger
på Hesychios’s (Suidas’s) angivelser; hans overdrevne tiltro til
denne biogtaph får ham endog til at sætte andre, langt
pålide-ligere angivelser til side, som f. ex. når han nægter Mimnerms
be-kjendtskab med Solon, der dog støtter sig på dennes fragment
hos Diog. Laert. I. 60, fordi Suidas har sat Mimnerms ακμή til
den 37te 01.; og det skjønt denne ansættelse ellers intetsteds
findes, og skjønt Suid. føier til, at andre gjorde Mimnerm til en
samtidig af de 7 vise, hvilken angivelse Rohde (Rhein. Mus.
XXXIII, 201) erklærer for den rigtige.
Vi kommer herved ind på det fjerde punkt: den stadige
benyttelse af Hesychios. Forf. siger herom selv i sin fortale
(p. VII), at nogle kritikere måske vil finde, at han hist og her
har tillagt disse notitser for megen vægt. Men i stedet for en
redegjørelse for dette forhold, hvilken ingenlunde vilde være
overflødig, følger så et i en lidet værdig tone holdt angreb på
visse „phrasenreiche und marktschreierische“ philologer, hvorved
der åbenbart sigtes til v. Wilamowitz-Moellendorf og hans skole.
*) Noget ganske lignende er det, når Linossangen uden videre
erklæres for at være „kommen til Grækerne fra orienten“, gjennem
de Phrygisk-Thrakiske folkeslag (p. 6 og 7). Det er her lige så
lidt klart, hvorledes Fl. tænker sig denne overførelse foregået.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
