Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg tvivler dog på, at disse forf.s fjender vil være de eneste,
der vil ytre mistillid til hans fremgangsmådes rigtighed i denne
sag. Jeg tror, de allerfleste vil finde, at der gjøres altfor meget
af denne Byzantinske biograph, hvis værk ligger til grund for
Suidas’s litteraturhistoriske artikler. Når f. ex. Hesychios’s
bemærkning om Tyrtaios: Λάχων 5} Μιλήσιοςf skal bruges til at fastslå
som afgjort, at Tyrtaios stammede fra Milet, således at Lykurgs
og Platons vidnesbyrd uden videre skydes til side, så må dette
dog betegnes som en mærkelig brug af den historiske kritik.
Der er ganske vist ingen grund til at nære særlig ti] lid til de
Attiske forfatteres vidnesbyrd her, og man har vel med rette
billiget Strabo.s kritik deraf (VIII, p· 362); men uden videre at
sætte dem (og Strabos vidnesbyrd) til side for en ganske isoleret
og uforklaret angivelse hos en Byzantinsk grammatiker, der skrev
i det 6te eller 7de århundrede e. Chr., det går dog næppe an.
Når man så tilmed ser, hvilket skudsmål for flygtighed og
upålidelighed denne samme Byzantiner får i E. Rohdes afhandlinger,
og hvorledes hsn overbevises om de groveste misforståelser og
sjuskefeil i det chronologiske1), så bliver Fl.s blinde tillid til
ham næsten uforståelig. — Hvad forf. ellers (p. 181 ff.) anfører
for at gjøre det sandsynligt, at Tyrtaios var fra de Ioniske
kolonier, er særdeles lidet overbevisende: kun dér, siger han,
blomstrede den gang en elegi, der kunde svare til Spartanernes
hensigter — som om en digterisk begavelse, der var født i Attika
eller Lakedæmon, behøvede andet end en blot formel kundskab
om en sådan digtart for at frembringe noget selvstændigt deri.
Og endelig, at han har nævnt Midas og Kinyras som exempler
på rige mennesker, det skal gjøre det lidet sandsynligt, at han
var fra det Græske moderland! — Noget anderledes, men ikke
stort bedre er det, når der til grund for levnedsbeskrivelsen af
Olympos lægges Suidas’s to artikler ’Όλυμπος således, at der tages
af den første, som egentlig handler om den rent mythiske, gamle
Olympos, hvad der kan passe på den anden, senere, og med
Plutarchs efterretninger om O.s kompositioner, medens det, der
ikke passer, skydes ud. Før man kan bruge dette materiale
således, må det hele være bearbeidet således, som Rohde tildels
har behandlet den chronologiske del deraf: man måtte finde
kilderne til forvirringen og feiltagelserne, se dem i deres opståen.
Cfr. herom Rohde i Rhein. Mus. XXXIII, p. 161 f.
Har vi således ikke set os i stand til at tilkjende forf.
synderlige fortjenester på de områder, hvor han selv har ment at
kunne gjøre krav på anerkj endelse, så gjælder dette endnu mindre
for de punkters vedkommende, om hvilke hau tier. Allerede
Hiller har i sin anmeldelse af 1ste bind (Deutsche Litteraturzeit.
IV, 23) gjort opmærksom på, at ordentlige angivelser om for-
’) Se f. ex. Rhein. Mus. XXXIII, p. 187, 189, 190, 192, 203 f., 206,
207 osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
