Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom Præsens istedenfor Futurum kan der fremdeles
ogsaa forekomme Perfectum istedenfor Futurum exactum,
f. Ex. Arist. Pac. 364, hvor Trygaios paa Hermes’ Trusel
απόλιολας, ώ χαχόδαιμον svarer: ovxovv ijv λάχω ’ Έρμης γηρ ώι· x/.ijOw
ποιήσεις οϊ<5’ on. Ogsaa dette er almindelig Sprogbrug (til
Sammenligning skal jeg anføre Xen. Anab. I, 8, 12 xhr tovt,
ϊφη, ηχωμεν, nåv&’ >,μΙν πεποιι,τια), og man kunde ønske, at der
til §112 var føiet en Bemærkning derom i Lighed med den
i § 110 om Præsens. En enkelt Gang maa ogsaa et Aorist
opfattes paa denne Maade, hvis Tidsforholdet skal komme
frem, saaledes Philemon, fl-. 182 εάν πένιμα γνμν’ον ενδνσχς όρων,
μάλλον άπέδνσας αντόν, rp> ύνειδ’σ^ς. Thi vilde vi her opfatte
Udsagnet som Udsagn om Nutiden som almeen Tid, saa at
άπέδνσης kunde betragtes som ligefrem Præteritum, og
dermed ogsaa έιδνσΐ]ς — thi det er jo den selvsamme Handling,
de begge ere brugte om —, da kunde den anden Bisætning
ψ ονείδισες slet ikke sees som gaaende forud, og paa den
anden Side lader ogsaa Brugen af Aorist istedenfor
Futurum exactum sig sikkert nok constatere. Af Prosasteder
afgjørende Hindring, da det Samme kan være Tilfældet, hvor
Bisætningen repræsenteres ved et Participium i Aorist (Soph. Phil.
618 f., Eur. Rh. 172). Man maatte da selvfølgelig overalt ikke
tænke paa selve den forbigangne Handling (den begaaede Uret,
det forøvede Drab, den vundne Seir), men kun paa den
fremtidige (af Forhandlingen, Forhøret, Stemmeoptællingen afhængige)
Constatering deraf; thi istedenfor Futurum exactum i egentlig
Forstand (om den i Fremtiden afsluttede Handling) kan
aåtxch og tportvç είναι naturligviis ikke fungere, ligesom der heller
ikke kuude sættes diixijacir, φοπΰ; ίσεσ&αι i Stedet, medens der hos
Æschylos godt kunde staae ηχήσει. Om man i det med Hensyn til
Bisætningens Stilling ganske analoge Sted Demosth. XV, 16
{ολίγον d f όέω ÅÉyttr, 1er αντοΐς έ&ελήσιμε ροϊ]&ηοαι, ciç και ο υνί ϊ ij1 οχΐ ταντ
avtoù) vil forstaae σννενήνοχε paa lignende Maade ( - αννενηνο/ί/τα
tpareîtai) eller simpelthen “ Futurum exactum {αυνινφοχίηα tarai)
eller forklare det eom fremtidigt ved en Slags Prægnants (om den
nærværende Tilstand som Disposition med Hensyn til
Fremtiden) eller endelig forlægge isysiv til en fjernere Tid (bagefter
ε&ελήσητε), kan jeg kun henstille; det Simpleste var dog vel, om
inau turde lade Meningen være ligefrem „jeg er næsten fristet til
at sige — forudsat da, at I ville hjælpe dem —, at de endog
have havt Gavn deraf“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
